Naturforhold.
503
tende, i det hele 32 m høje og c. 1000 m lange Vandfald Trollhåttan; ved Udløbet
deler Elven sig i to Arme, Gøtaelv og Nordra Elv, der omslutter Øen Hissingen. Gøta-
elven har et i Forhold til sin Vandmængde snævert Leje og er derfor ved Højvande
tilbøjelig til at svømme over. Ved et storartet. Aar 1800 aabnet Kanalanlæg med
Sluser Trollhättakanalen, der omgaar Faldene, er Elven gjort sejlbar til Vänern:
senere (1811—32) er dette Kanalsystem udvidet, saa at man kan sejle fra Vänern
Trollhåttan,
mod 0. over Vättern til Østersøen; hele Kanalsystemet kaldes gerne Gøtakanalen og
er fra Gøteborg til Stockholm c. 420 km.
Paa Østsiden gaar Kanalen gennem den lille Sø Viken til den c. 1960 km2 store
Vattern, c. 130 km lang, men højst 20 km bred, c. 85 m o. H.; da den kun har faa
Tilløb, de vigtigste fra Søerne Enden og Viken. og den ved Fordampning og Afløb
mister mere Vand, end den modtager, antager man, at den faar Tilgang gennem
Kilder paa Bunden; man har ogsaa lagt Mærke til en periodisk Stigen og Falden af
Vandet; Vättern har klart Vand som en Alpesø og er kendt for sine voldsomme
Storme, dens Dybde er meget betydelig, indtil 119 m, og paa dens Bund gaar midt-
vejs et Klippedrag, Østryggen, fra hvilken flere Øer som Vissingø hæver sig. Dens
Afløb er Motalastrøm, der løber gennem Søerne Boren, Roxen og Glan ud i Bråviken;
Roxen modtager desuden fra S. Svartaaen, der gennemløber Søen Sommen, og
Stangaaen, som kommer fra Åsunden. Gøtakanalen følger Motalastrømmen gennem
Søerne Boren og Roxen, men gaar derpaa lige mod 0. forbi Søderkøping ud i Slät-
baken; fra Roxen fører Kindakanal til Åsunden.
I Mälarsletten ligger det tredje Søsystem Hjälmaren-Mälaren. Hjdlmaren, c. 480
km2, 24 m o. H., hvis Vandstand er i Aftagen, og som har sit vigtigste Tilløb i Svart-