504
Den skandinaviske Halvø.
aaen (Närikes), har lave Bredder og staar ved Eskilstunaaaen i Forbindelse med den
c 1160 km2 store Målaren, der kun ligger V2—m o. H. Det er den mest forgre-
nede af de fire Søer, og den er opfyldt af c. 1300 Øer og Skær; af dens mange Tilløb,
der mest kommer fra N. og NV., nævnes Fyrisaaen, Sagaaen, Svartaaen, Kolbacks-
aaen som danner Afløb for en Del Søer som Vesman og Barken, og hvis nedre Løb
er gjort sejlbart ved Strømsholmskanalen, der ofte regnes med til Gøtakanalsystemet.
Som et selvstændigt System i Mälarsletten maa regnes Nykøpingsaaen, der danner
Taberg set fra Nord.
Afløbet til Østersøen for Sødermanlands mange Søer som Tisnaren, Yngaren og
Båfvan.
c Ved Vatterns Sydspids begynder Sydsveriges Bjærgland at hæve sig og naar
straks S for Søen Højder paa over 300 m; Bjærglandet er rigt paa Skove og Søer
med Agerland imellem; Middelhøjden er 200—250 m. Den højeste Del det smaland-
ske Højland, ligger i Midten lige S. for Vättern, hvor den smukke, af Khpper om-
givne Dal om Jønkøping findes; de højeste Punkter er Tomtabacken SØ .for Søen
377 m, det malmrige Taberg, S. for Søen, 342 m, og Galtåsen, 355 m, V. for det
sidste Højlandet sender mod N„ V. om Søen, den skovbevoksede Høkensas; en
anden Arm, der gaar 0. om Søen, Holaveden, danner Bjærglandets Nordrand mod
Østgøtasletten; ligeledes gaar der mod SØ. næsten gennem hele Smaland et skov-
bevokset Højdedrag. Men for øvrigt fylder Bjærglandet næsten hele Sydsverige og
naar flere Steder helt ud til Kysten, saaledes mod 0. i Landskabet 7 just, mod S. 1
Bleking mod V. i det nordlige Halland, mod SV. gaar den skovbevoksede Gøringsas
o« Hallandsås ud til Kattegat N. for Skeldervik. Andre Steder levnes der Plads for
lave Kystsletter, saaledes det sydlige Hallands Kystslette, det smålandske Kystland
eller Møre og navnlig mod S. det skånske Lavland, som dog selv ved skovbevoksede
Udløbere af Bjærglandet, med Højder paa henved 200 m, deles 1 flere Partier. 1