506
Den skandinaviske Halvø.
Dagens og Nattens Temperatur, især om Foraar og Efteraar, saa at Sæden kan øde-
lægges ved een Nats Frost („Jærnnætter“). Klimaet i Sydsverige, der helt er under
Havets Indflydelse, nærmer sig, efterhaanden som man kommer mod S., mere og
mere Danmarks og Mellemevropas; Jønkøping har en Aarstemperatur af c. 5,8°
medens Gøteborgs og Lunds er c. 7 0 og Visbys c. 6,5 °.
Paa Grund af de store Forskelligheder, der fremkaldes ved Havets Indflydelse
og ved de vekslende Højdeforhold, er der selvfølgelig ogsaa mange Forskelligheder
i Planteverdenen, men i det hele kan det siges, at den i den nordlige Del af
Halvøen og i Højbjærgene er arktisk, til Dels med Tundrapræg, medens den syd-
ligere mere og mere nærmer sig Mellemevropas. I de vestlige, regnrige Egne er den
rigest, naar den blot finder en nogenlunde gunstig Jordbund; Byg og Kartofler naar
paa Vestkysten op til henved 70 ” n. Br., og Byg og Havre modnes her paa 2V2 å 3
Maaneder; paa Østkysten naar disse Kornsorter derimod kun til c. 65° n. Br.; Rugen
modnes paa Vestkysten omtrent til Tromsø, paa Østkysten til Haparanda, Hveden
paa Vestkysten til c. 641/2° n. Br., mod Øst til c. 60 °; endnu ved Altenfjord trives
Hør Hamp og Humle. Paa den anden Side naar den arktiske Planteverden 1 Høj-
bjærgene helt ned i det sydlige Norge. Naar undtages Sydsverige og det sydligste
Norge, hvor Skovene bestaar af vore Løvtræer, er det overvejende Birk, Fyr og Gran,
der danner Halvøens store Skove; paa de øde, skovløse Fjældmarker er Enebær,
Dværgfyr. Dværgbirk og Polarpil fremherskende, ligesom flere Bær baade her og
i Skovene, som Krækkebær, Blaabær, Tyttebær og, navnlig i Moserne, Multebær,
hvor de kan dække store Flader.
Dyreverdenen har paa Grund af den ringe Befolkningstæthed bevaret
mere af sit oprindelige Præg end i de fleste andre civiliserede Lande. Af større Rov-
dyr findes der i Skovene og paa Fjældmarkerne endnu Bjørne, Ulve, der dog er
gtærkt i Aftagen, Losser, Jærve og Ræve m. fl. (i Norge dræbtes i 1906—10 122
Bjørne, 177 Ulve, 127 Losser, 170 Jærve og c. 58,000 Ræve, i Sverige 1 1910 10
Bjørne, 15 Ulve, 172 Losser, 107 Jærve og 19,970 Ræve); af andre Dyr nævnes Læ-
katten (Sverige), Lemmingen og Haren (Sneharen i Norge, Moharen og Fjældharen
i Sverige); Bæveren forekommer endnu kun fredet enkeltvis i nogle sydnorske Elve.
Vilde Rensdyr findes nu kun sjældent, navnlig i de sydvestlige Fjældegne, saaledes
Hardangerfjæld, ellers kun tamme, især hos Lapperne. Elsdyret, der nu er i stærk
Fremgang paa Grund af dens Fredning og dens værste Fjendes, Ulvens Tilbagegang,
har hjemme i de store Skove, naar undtages de nordligste og sydligste Egne; Raa-
dyret findes nu kun mod S., i Sverige, Kronhjorten paa Vestkystlandet lige fra Har-
danger til Nordlandet og paa Øerne til Hitteren. I Fugleverdenen mærkes Snehøn-
sene ved Siden af Tjuren, Urfuglen, Fjældrypen, Jærpen, Edderfuglen m. fl.
§ 3. Befolkning og historiske Forhold.
Hovedmassen af Halvøens Befolkning hører til den skandinaviske Gren af den
nordgermanske Gruppe; mod N. findes i ringe Antal Folk, der hører til den finske
Gruppe. Hvorledes Skandinaviens Befolkning tidligere har været, ved man miet
om; men mellem de to nulevende meget forskellige Elementer maa man antage, at
Forholdet tidligere har været et væsentlig andet end nu. Thi efter de arkæologiske
Undersøgelser har Skandinaverne, som er indvandrede fra S. over Østersøen og
gennem Danmark, fra først af kun været udbredte i den sydlige Del af Halvøen,
thi kun her findes Jættestuer (Stendøsar, Gånggrifter), Køkkenmøddinger og des-
lige den nordligste Køkkenmødding er fundet ved Stenkjær ved Trondhjem. Be-