Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
112 havde lidt betydeligt eller var skjort, som naar det er angrebet af Rust. Hvad Aarsagen var til den omtalte Sygdom i Hveden 1840, er vanskelig at angive; Thaer mener at Hottningdug og Rust ere en Slags Forkolelsessvge, hvilket ogsaa lod sig forklare det Aar; thi fra Midten af Juni havde vi stærk Kulde med Storm, efter tidligere at have havt dog nogle varme Dage; men skulde Nusten forklares fra Vekrligets Indflydelse, hvorfor fordærvedes da ikke al Sæden, i det mindste alle Kjcernerne paa samme Ax? — Nogle vilde derfor forklare, at den hidrorte fra et Insect, og at de rode Stovpletter vare dets Mg, men det var dog paafaldende at man ikke saae noget Spor af det, da dets 2Eg vare faa kjendelige. Meeldug angriber vel undertiden Erterne lidt, men Skaden deraf er kun ubetydelig; endnu dyrkes forresten kun saare lidet af de Væxter, hvis farlige Fiende den er, og derfor kjcnde vi heller ikke denne Sygdom. Til Sygdomme ved Sædarterne henregnes ogsaa, at de pludselig kunne henvisne; dette Tilfælde indtræffer hyppigst, naar særdeles gunstige Omstændigheder drive Sæden til meget stærk Groening, men senere indtruffet uheldigt Veirlig pludseligen standser denne. Paa gode kraftfulde Jorder, der vanskeligen lide af formegen Væde, vil denne Henvisnen sjeldent indtræffe; thi deres kraftfulde Tilstand gjor, at de endog under de ugunstigste Omstændigheder kunne give Sæden Næring og holde den ilive; derimod finder den ikke sjeldent Sted paa hoie, skarpe og magre Jorder, naar fugtigt Veir i længere Tid har frem- ssyndet Sædens Vegetation, og Torke derefter indtræffer, da standser denne, og den Seed, som lovede en rig Host, bliver til Intet, især naar der er gjodet med ugjæret Gjodning umiddelbart til Soeden. Det samme kan ogsaa finde Sted paa lavtliggende Jorder, især naar de ikke ere frie for Suurhed, naar stadig Regn i længere Tid indfalder, da Sæden derved ofte hendoer af formegen Væde. For- ovrigt er Sædens Henvisnen, enten som en Folge af Nattefrost eller electriske Phænomener, faa sjelden hos os, at det kun kan be- tragtes som een enkelt Undtagelse, at det undertiden er Tilfældet med Boghveden.