Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
- •as*'-. ■ anasK aa— . ....„. 114 Skribenters Mening skal det være hensigtsmæssigt at tromle om Natten; men det er dog forresten til Skade at tromle Vintersæd om Efteraaret. En Landmand her i Amtet stroede Bygavner langs paa Udkanten af sin Rugmark, da han antog, at Sneglene kom fra en gammel Grøftevold; men da han havde gjort det, faldt det ind med Nattefrost og han kunde altsaa ikke angive nogen Virkning af Bygavnerne, da Nattefrosten er odelæggende for dem. Paa kraft- fuld og tidligt saaet Soed synes de ikke at kunne gjore nogen mærkelig Skade, om Sæden ogsaa for en Tid kan være plettet; om Foraaret vil det ikke være synligt. 14. Har man nogen bestemt Negel om den Grad af Modenhed, som Soeden bor have, naar den skal hostes, for at blive bedst Handelsvare? 'Almindeligt gjaldende Regler for den Grad af Modenhed, som Sæden bor have for at hostes til gode Varer, lade sig ikke opstille for dette Amt; thi der ere forskjellige individuelle Anskuelser over denne Sag, hvilke ere hinanden modsigende. Saaledes hoster Land- manden paa den storre Gaard sin Sæd sildigere end Bonden, hvilket han ikke gjor af den Grund, som denne antager han har, nemlig at han ikke kan overkomme Arbeidet; men fordi Bonden efter hans Overbeviisning hosier for tidligt og ofte uden Overlæg; thi naar han har begyndt, bliver han ved for at faae Ende paa Hosten, og xaa mange Steder hostes derfor umoden Sæd. Dog synes del som om Pluraliteten af Agerdyrkerne i de senere Aar gaae forsigtigere tilværks, da Kjobmændene vrage den Sæd, som ikke er vægtig. Natural-Hoveriet har ogsaa bidraget Meget til, at Bonden er kommen i Vane med at hoste tidligt; thi fik han ikke hoftet sin Sæd, forend Herremanden begyndte sin Host, kunde han heller ikke