Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- •as*'-. ■ anasK aa— . ....„.
114
Skribenters Mening skal det være hensigtsmæssigt at tromle om
Natten; men det er dog forresten til Skade at tromle Vintersæd om
Efteraaret. En Landmand her i Amtet stroede Bygavner langs
paa Udkanten af sin Rugmark, da han antog, at Sneglene kom fra en
gammel Grøftevold; men da han havde gjort det, faldt det ind med
Nattefrost og han kunde altsaa ikke angive nogen Virkning af
Bygavnerne, da Nattefrosten er odelæggende for dem. Paa kraft-
fuld og tidligt saaet Soed synes de ikke at kunne gjore nogen mærkelig
Skade, om Sæden ogsaa for en Tid kan være plettet; om Foraaret
vil det ikke være synligt.
14.
Har man nogen bestemt Negel om den Grad af
Modenhed, som Soeden bor have, naar den skal
hostes, for at blive bedst Handelsvare?
'Almindeligt gjaldende Regler for den Grad af Modenhed, som
Sæden bor have for at hostes til gode Varer, lade sig ikke opstille
for dette Amt; thi der ere forskjellige individuelle Anskuelser over
denne Sag, hvilke ere hinanden modsigende. Saaledes hoster Land-
manden paa den storre Gaard sin Sæd sildigere end Bonden, hvilket
han ikke gjor af den Grund, som denne antager han har, nemlig
at han ikke kan overkomme Arbeidet; men fordi Bonden efter hans
Overbeviisning hosier for tidligt og ofte uden Overlæg; thi naar
han har begyndt, bliver han ved for at faae Ende paa Hosten, og
xaa mange Steder hostes derfor umoden Sæd. Dog synes del som
om Pluraliteten af Agerdyrkerne i de senere Aar gaae forsigtigere
tilværks, da Kjobmændene vrage den Sæd, som ikke er vægtig.
Natural-Hoveriet har ogsaa bidraget Meget til, at Bonden er
kommen i Vane med at hoste tidligt; thi fik han ikke hoftet sin
Sæd, forend Herremanden begyndte sin Host, kunde han heller ikke