Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

116 for at Kjærnen tilstrækkeligt kan tørres, og fordi Straaet ikke vi. kunne være modent og altsaa ikke ftrax kunne hjemkjores. Hvad der maastee ogsaa har bevæget Mange i de sidste Aar til tidligt at omhugge Rugen, er den Skade, som de lede 1835 af Stormen; naar det i de senere Aar begynder at blæse henimod den Tid, at Rughosten forestaaer, seer man strax mange Folk ængstelige for en alvorlig Storm, som ftal gsore samme Skade som den an- forte Sommer. Saaledes saae jeg i 1836 en Loverdag og Sondag, da der reiste sig en Storm, mange Mennesker begynde at meie Rugen, uagtet det var tidligere end de ellers vilde have omhugget den, og den var saa gron, at der uagtet stærk Storm dog saa godt som Intet afblæste. — Forresten maae vi endnu kun tilfoie om Rugen, at der vist hostes ligesaa megen for tidligt som i rette Tid. Hvede, som skal sælges til Bagerne, bor hostes tidligere, som ogsaa fleer; den maa ikke være fuldkommen fast i Kjærnen, da den ellers let bliver, hvad Bagerne kalde Glashvede. Har man derimod megen Brand, og altsaa ikke kan anvende den til Bagerierne, er det vist rigtigst, at lade den blive aldeles fast i Kjærnen, da Brand- kjcrrnerne saa ville have aabnet sig, og Glashvede skal være ligesaa god til Brænderierne. Den maa derved ogsaa faae storre Vægt, hvilket jo foreger dens Værd. Forst i de senere Aar har det toradede Bygs Dyrkning ud- bredt sig; det sexradede hostes, medens Axet endnu har sit rode Skær, eller som det almindeligt kaldes, at det flaner i rode Ruder. Dette er ogsaa nødvendigt, da det ellers let falder af, og det er ikke med dette Byg som med anden Sæd, at kun enkelte Kjærner falde af, men her knækker Straaet lige under Axet, saa at selv dette tabes, og en god Afgrode kan saaledes let blive næsten til Intet, naar den staaer indtil den er fuldmoden. Del toradede Byg hostedes i Begyndelsen paa samme Maade; men i de senere Aar, da Kjob- mcrndene vrage det Byg, som ikke er vægtigt, har man indseet, at det maa staae længere. Paa de ftorre Gaarde hostes Bygget forst, naar det er blevet fast i Kjærnen; og er det langtfra rigtigt, at lade det blive overmodent, da det saa faaer et dunkelt og vissent Udseende. Naar Bygget er meget uligeligt modent, lader man som