Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
117 oftest det forst modnede vente paa det, som endnu er grønt, indtil dette bliver noget fastere; dog steer heri ogsaa Undtagelser*). Havren hostes ligesaa forfljelligt som de andre Soedarter; hvor det bruges, at flære den til Hestene uden at tærske den, hostes den saasnart de overste Kjærner ere modne, da man ellers befrygtec at miste dem, og Foderet er bedre, end naar det staaer længere paa Roden; hvor man derimod tærsker Havren, bliver den sædvanligt mere moden, forend den omhugges, for at Sæden ffal blive vægtigere og bedre, og ikke for megen halvmoden Sæd blive i Straaet. Ved ingen Sæd troer jeg, at man er saa tilbsielig til tidlig Omhugning som ved Bælgsoeden; den modnes senere end andre Soedarter, og maa som oftest hos Venderne falde med disse. Flere Landmænd tage Hensyn til de underste Bælge, og vente med Af- hugningen, indtil disse ere modne; Toppen kan man ikke regne efter, thi den kan gjerne blomstre, naar de underste ere ved at aabne sig. At Bcelgsæd kan modnes meget paa Skaar, er unægteligt, men den kan ogsaa lide megen Skade. Boghvede har omtrent samme Skjebne som Bælgsæd; den kan ogsaa eftermodnes paa Skaar, og derfor tager den ingen synderlig Skade af den tidlige Omhugning. Af Handelsplanterne dyrkes mest Rapssæden; den afskæres eller omhugges, naar Kjærnerne ere brune; eller endog forend de ere det over det Hele; derved antages, at man faaer den smukkeste Sæd. Den eftermodnes da paa Skaar, hvor den endog er bleven liggende i sire Uger. — Dog ere der ogsaa de Landmænd, der lade den blive stærkere moden, saa at den endog har været næsten heel sort paa Kjcrcnen, og jeg veed, at fra en Gaard, hvor dette var ) Der blev i Sommer fortalt i et Blad, saavidt jeg troer i Bonde- vennen, at der i England var gjort Forsøg med et Stykke Byg, hvoraf det Halve blev nutet otte Dage tidligere end det andel, og der blev sagt, at det først mciede Byg ikke alene i Couleur, men ogsaa i Vægt overgik det sidst meiede. Det var interessant, dersom lignende Forsøg bleve gjorte hos os; thi endnu ere vi i Uvished, og have ingen paalidelige Erfaringer.