Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
139 deres Qvægstamme; de ere store med smaa Hoveder, stor Doglap, lige Ryg og Kryds, hoit ansat Hale, de ere lange i Kroppen og temmeligt dybe. Afkommet af dem flægter som oftest Faderen ret godt i Udseende, og der paastaaes, at de malke godt, men det er ogsaa kun, hvor der fodres godt, at de holdes; paa mager Græsning vilde de sikkert malke daarlkgt. — Ved de storre Meierier, hvor der ikke findes særdeles god Leilighed til Tillæg (for Exempel ved sure Græslodder, som ikke ere skikkede til Malkekoer), og hvor der aarlig kjobes Koer, roses især paa god Græsning de fyenske; og hvor Melkeproductet ene er Hovedsagen, der have disse ogsaa det store Fortriit, at de gjengkve deres Fode kun ved Melk, og ikke, som de jydffe og de, der falde efter Tyre af Berner- eller Faurholmer-Nace, tildeels ved Kjod og Fedme; de holde sig derfor næsten bestandigt magre, hvilket de have tilfælles med Anglergvæget, som er det, der bruges paa den holsteenffe Geest, og hvormed det i det Hele har Liighed. — Da Melkeproductet er Hovedsagen ved vort Q.væghold, kan det derfor være meget betænkeligt, at ville forbedre Stammen ved at benytte Tyre, som ere af kjodriig Race (næae man stal udsætte en Ko, fordi dett bliver for gammel, vil den Ubetydel'ghed, som man kan erholde mere for en jydsk eller Berner-Ko end for de«, være faa ringe, at den ikke kan komme i Betragtning, og ved et Meieri vilde dette være den eneste Fordeel ved at have kjodrige Koer); derfor burde man vist neppe lægge saa megen Biild paa at ittdfore Vemec eller jydff Qvæg, men hellere soge fyensk eller det fra Angeln, — det kan ikke nytte os, at vi have Staldeile fyldte med fede Koer, som malke daarligt. — Vel paastaae de faa Landmænd, som have Vernerqvceg, at de faae et godt Melkeproduct; men der findes Ingen af dem, som have forsøgt, om de dog ikke vilde fmnie fa ae et endnu storre, hvis de havde en andeil Qvægstamme; saa meget maae de i det mindste indrømme, at en Benrerqvægrace ku« kan være passende ved Staldfodring og fortrinlig Vinterfodring. Holstenerne soge kun Melkeproduct; de have prøvet ffere Qvceg- racer, og dog ansee de Angler-Koerne for de bedste Malkekoer, derfor treer jeg, at skulde der hos os gjores Noget til Forbedring af Qvæg- stammen var det, at iudfore denne. Rigtignok bliver der ved de