Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
deres Qvægstamme; de ere store med smaa Hoveder, stor Doglap,
lige Ryg og Kryds, hoit ansat Hale, de ere lange i Kroppen og
temmeligt dybe. Afkommet af dem flægter som oftest Faderen ret
godt i Udseende, og der paastaaes, at de malke godt, men det er
ogsaa kun, hvor der fodres godt, at de holdes; paa mager Græsning
vilde de sikkert malke daarlkgt. — Ved de storre Meierier, hvor der
ikke findes særdeles god Leilighed til Tillæg (for Exempel ved sure
Græslodder, som ikke ere skikkede til Malkekoer), og hvor der aarlig
kjobes Koer, roses især paa god Græsning de fyenske; og hvor
Melkeproductet ene er Hovedsagen, der have disse ogsaa det store
Fortriit, at de gjengkve deres Fode kun ved Melk, og ikke, som de
jydffe og de, der falde efter Tyre af Berner- eller Faurholmer-Nace,
tildeels ved Kjod og Fedme; de holde sig derfor næsten bestandigt
magre, hvilket de have tilfælles med Anglergvæget, som er det, der
bruges paa den holsteenffe Geest, og hvormed det i det Hele har
Liighed. —
Da Melkeproductet er Hovedsagen ved vort Q.væghold, kan det
derfor være meget betænkeligt, at ville forbedre Stammen ved at
benytte Tyre, som ere af kjodriig Race (næae man stal udsætte en
Ko, fordi dett bliver for gammel, vil den Ubetydel'ghed, som man
kan erholde mere for en jydsk eller Berner-Ko end for de«, være
faa ringe, at den ikke kan komme i Betragtning, og ved et Meieri
vilde dette være den eneste Fordeel ved at have kjodrige Koer); derfor
burde man vist neppe lægge saa megen Biild paa at ittdfore Vemec
eller jydff Qvæg, men hellere soge fyensk eller det fra Angeln, —
det kan ikke nytte os, at vi have Staldeile fyldte med fede Koer,
som malke daarligt. — Vel paastaae de faa Landmænd, som have
Vernerqvceg, at de faae et godt Melkeproduct; men der findes Ingen
af dem, som have forsøgt, om de dog ikke vilde fmnie fa ae et
endnu storre, hvis de havde en andeil Qvægstamme; saa meget
maae de i det mindste indrømme, at en Benrerqvægrace ku« kan
være passende ved Staldfodring og fortrinlig Vinterfodring.
Holstenerne soge kun Melkeproduct; de have prøvet ffere Qvceg-
racer, og dog ansee de Angler-Koerne for de bedste Malkekoer, derfor
treer jeg, at skulde der hos os gjores Noget til Forbedring af Qvæg-
stammen var det, at iudfore denne. Rigtignok bliver der ved de