Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
Ved Qvægets Rogt og Pleie er Stalden sg dens Indretning
af største Vigtighed, og det er nu ogsaa en Sag, som interesserer
Landmændene; derfor soger man, at gjore den lu un om Vinteren,
uden at den skal blive qvalm, og at indrette den saaledes, at Foderet
beqvemt kan rækkes Krcatucerrie, uden at noget af det spildes, at
der let kan holdes reent hos dem, og at de beqvemt kunne staae
og ligge. I de gamle Kostalde vare Koerne bundne med Hovederne
mod Væggen, de stode tildeels med Forbenene i Foderet og Krevingen
var midt i Huset; vare Husene saa brede, nt der kunde staae flere
Rader end to, adskilte et Skillerum dem. Ved denne Staldind-
retning behøvedes ikke saa stor Plads, som naar Fodergangen er
mellem Koerne, og jo flere Stykker, der kan staae i en Stald, jo
varmere er der (rigtignok katt der ogsaa blive beklumret derved);
men paa den Maade er det vattskelkgere at passe, at Foderet fordeles
rigtigt til hvert Hoved, og ved kun at see dem bagfra, er det ikke
saa let, oieblikkelig at opdage, naar et Kreatur bliver sygt og taber
AZdelysten, desuden er det meget langsommere at fodre to og to i
Baasene end i en Fodergang at siroe Foderet paa een Gang.
Derfor bygges Kostaldene nu sædvanlig paa holsteenst Maade, saa
at Grevingen er ved Væggen, derefter kommer Baasen, som gjores
ymere, og hvor Qveeget ftaaer med Hovedet fra Væggen og bindes
ved et Underlag med Hovedet under Losholtet. Foran Underslaget
er en Fodergang med Leergulv, og ligeoverfoc staaer en Række Qvceg
paa samme Maade. Ere der flere Rader Koer, da sættes de ligedan,
og da ere de to midterste kun adskilte ved en Greving. I en
saadan Kostald skeer Fodriilgen med stor Lethed, da det stroes i
Fodergangen foran Kreaturerne; man kan give store Givter, om
det onskes, da Foderet kan lægges saaledes, at Qvæget ikke strax kan
naae det Hele, men forst naar det feies til det; behore nogle Koer
mere end de andre, kan det ogsaa lettelig gives dem; deres Wdelyft
inciteres, da de æde samlede, og Opsynet med Kreaturerne og Fodringen
lettes betydeligt.
Nogle bruge at indrette Trækrybber for Koerne; men den samme
Reenligbed kan godt vedligeholdes ved Foderet paa et Leergulv, med
mittdre der fodres med vaad Hakkelse; kun paa een eneste Herrcgaard
har jeg sect murede Steenrender af runde Teglsteen, hvori der postedes