Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
141 Ved Qvægets Rogt og Pleie er Stalden sg dens Indretning af største Vigtighed, og det er nu ogsaa en Sag, som interesserer Landmændene; derfor soger man, at gjore den lu un om Vinteren, uden at den skal blive qvalm, og at indrette den saaledes, at Foderet beqvemt kan rækkes Krcatucerrie, uden at noget af det spildes, at der let kan holdes reent hos dem, og at de beqvemt kunne staae og ligge. I de gamle Kostalde vare Koerne bundne med Hovederne mod Væggen, de stode tildeels med Forbenene i Foderet og Krevingen var midt i Huset; vare Husene saa brede, nt der kunde staae flere Rader end to, adskilte et Skillerum dem. Ved denne Staldind- retning behøvedes ikke saa stor Plads, som naar Fodergangen er mellem Koerne, og jo flere Stykker, der kan staae i en Stald, jo varmere er der (rigtignok katt der ogsaa blive beklumret derved); men paa den Maade er det vattskelkgere at passe, at Foderet fordeles rigtigt til hvert Hoved, og ved kun at see dem bagfra, er det ikke saa let, oieblikkelig at opdage, naar et Kreatur bliver sygt og taber AZdelysten, desuden er det meget langsommere at fodre to og to i Baasene end i en Fodergang at siroe Foderet paa een Gang. Derfor bygges Kostaldene nu sædvanlig paa holsteenst Maade, saa at Grevingen er ved Væggen, derefter kommer Baasen, som gjores ymere, og hvor Qveeget ftaaer med Hovedet fra Væggen og bindes ved et Underlag med Hovedet under Losholtet. Foran Underslaget er en Fodergang med Leergulv, og ligeoverfoc staaer en Række Qvceg paa samme Maade. Ere der flere Rader Koer, da sættes de ligedan, og da ere de to midterste kun adskilte ved en Greving. I en saadan Kostald skeer Fodriilgen med stor Lethed, da det stroes i Fodergangen foran Kreaturerne; man kan give store Givter, om det onskes, da Foderet kan lægges saaledes, at Qvæget ikke strax kan naae det Hele, men forst naar det feies til det; behore nogle Koer mere end de andre, kan det ogsaa lettelig gives dem; deres Wdelyft inciteres, da de æde samlede, og Opsynet med Kreaturerne og Fodringen lettes betydeligt. Nogle bruge at indrette Trækrybber for Koerne; men den samme Reenligbed kan godt vedligeholdes ved Foderet paa et Leergulv, med mittdre der fodres med vaad Hakkelse; kun paa een eneste Herrcgaard har jeg sect murede Steenrender af runde Teglsteen, hvori der postedes