Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
142 Vand *), saa al Qvæget ikke behøvede om Bmtcrett at komme ud af Stalden, hvilket vistnok er meget at anbefale; thi derved behoves Dorene ilre saa ofte at aabnes, hvorved Varmen ikke saa let trækker ud af Huset, Qvæget er frit for at drives ud af Stalden, hvor der ofte kan være temmeligt varmt i koldt eller fugtigt Veir; der tabes ikke et betydeligt Qvatttum Gjodning, da Qvæget gjoder sig medens det drikker, og hvad der er Hovedsagen, Qvæget staaer i Ro og kan drikke, det hindres hverken af Veir eller andre Kreaturer, det faner godt Vand, som ikke er opmudret, hvilket det let bliver i en Vanding, naar meget Qvceg vandes. I Almindelighed bestaaer Qvægets Vinterfoder kun af Ho (deels Engho deels Kloverho) og Halm; hvormeget Ho der gives, kommer mest an paa, om der er stor Hobjergning fra Enge eller ikke, og det er ogsaa denne Omstændighed, der næsten udgjor hele Forfljellen paa Qvægets Vittterfodring; thi nt Foderet gives ordentligt, uden at det bortodsles til Unytte, at Qvæget vandes ordetttligt og rogtes og passes godt, paasees næsten overalt. — Fodring med Kartofler eller andre Rodfrugter bruges kun undtagelsesviis til Malkeqvæg, da de ansees fordeelagtigere til Fedtting; hvor det skeer, gives enten dagligt et ubetydeligt Qvantum (s. Ex. ved eett Avling gives en Skjcppe til hver treble Ko, altsaa kun omtrent 10 Skjcpper om Maaneden til hvert Hoved) eller ogsaa der fodres stærkere dermed, imedens de ere golde, for at spare Hoet indtil de have kælvct. (Ung- qvceget fæner paa flere Steder Kartofler). At give til Malkeqvæg kun Halm og Kartofler, bruges ikke, da derved arltages, at man erholder mindre god Melk. At fodre Malkeqvæg med Sæd, har kun, saa vidt jeg har kunnet faae Oplysninger derom, af og til været Tilfælde, naar Fodertrarig ellers lod befrygte stor Afgang; paa een etteste Gaard er det dog ffeet, uden at Eieren har været nodt dertil af egentlig Fodcrtrang, men naar Hoet har givet miiibre Udbytte end i et Middelaar. Da *) Denne Fremgangsmaade er almindelig i Holsteen, hvor man, efterat Koerne have drukket, lader noget Vand blive tilbage, og giver dem Hakkelse, som ofte er af utærsket Havre, hvorpaa man strøer ffraact Sæd derpaa, som omrores med Hakkelsen.