Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
143 Meierierne drives i andre Henseender paa holsteensk Viis, da man ved flere Avlsbrug kun har et ringe Qvantum Ho, og Sædtransporten er fra de Egne, fom ligge borte fra Stranden, ofte lattg og be- sværlig, ■— saa kunde der vel være Sporgsmaal, om det ikke var klogest paa den Maade at sælge fin Sæd, da Smor er lettere at transportere eild Sæd, og hvor stor Gjodniugsmasse vilde ikke derved vindes? I Holsteen, hvor vel Smorprisertte holde sig stadigt og ere bedre end hos os, men hvor Sæden ogsaa staaer i hoiere Prns end paa Sjælland, har Sædfodringen nu været indfort i en Række af Aar, saa at Erfaringen der har stadfæstet det Rigtige i denne Fremgaiigsmaade; der drives den endog saa stærkt, at der gives indtil sex Tonder Sæd til hver Ko; men der produceres ogsaa over 120 Pd. Smor af Koeri, istedetfor at vi ere tilfredse, naar vi erholde det halve Qvantum. Naar vi anflaae 60 Pd. Smor til 15 Nbd., og Melkeus Værd til mager Ost og Svinefedning til 5 Nbd., da have vi 20 Nbd. for 6 Tdr. Sæd, hvoraf de tre ere Havre og de tre Boghvede og Byg, og som vi neppe i Gjennem- snit kunne regne over 15 Nbd. Naar vi betænke, at det er denne Fodring med Sæd, som holder Jorderne i Holsteen i Kraft, uagtet der bruges en stærkt udpinende Iordbrugsmaade, naar vi desuden kunne beregne en Brutto-Judtægt af 20 Rbd., hvoraf neppe mere end 5 Nbd. ville medgaae til Omkostninger ved Smørrets Tilberedelse, Forsendelse m. v., — da opfordres man dog virkelig til noiere at overveie denne Sag. Men en ny Qvæg stamme, som er større, men ikke har Ansats til Fedme, vil være nodveildig, ligesom ogsaa god Græsning. Melken bruges her i Amtet euteu til Smorfabrikatiou eller til Ostelavnittg; i forste Tilfælde soger man at iudrette Mekerierue og behandle Melkeu efter Holstenernes Methode, da de i lang Tid have vidst at drive det langt fuldkomnere eud vi *), — dog findes enduu Meierier efter gammel Maneec, det vil sige, Melkeu flumples dygtigt ) Det er vistnok ogsaa næsten det Eneste, hvori det holstcenske Agerbrug har hævet sig, foruden Mergling; men mon dog ikke Smorproductionen er endnu ypperligere i Belgien?