Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
Meierierne drives i andre Henseender paa holsteensk Viis, da man
ved flere Avlsbrug kun har et ringe Qvantum Ho, og Sædtransporten
er fra de Egne, fom ligge borte fra Stranden, ofte lattg og be-
sværlig, ■— saa kunde der vel være Sporgsmaal, om det ikke var
klogest paa den Maade at sælge fin Sæd, da Smor er lettere at
transportere eild Sæd, og hvor stor Gjodniugsmasse vilde ikke derved
vindes? I Holsteen, hvor vel Smorprisertte holde sig stadigt og
ere bedre end hos os, men hvor Sæden ogsaa staaer i hoiere Prns
end paa Sjælland, har Sædfodringen nu været indfort i en Række
af Aar, saa at Erfaringen der har stadfæstet det Rigtige i denne
Fremgaiigsmaade; der drives den endog saa stærkt, at der gives
indtil sex Tonder Sæd til hver Ko; men der produceres ogsaa
over 120 Pd. Smor af Koeri, istedetfor at vi ere tilfredse, naar
vi erholde det halve Qvantum. Naar vi anflaae 60 Pd. Smor
til 15 Nbd., og Melkeus Værd til mager Ost og Svinefedning
til 5 Nbd., da have vi 20 Nbd. for 6 Tdr. Sæd, hvoraf de tre ere
Havre og de tre Boghvede og Byg, og som vi neppe i Gjennem-
snit kunne regne over 15 Nbd. Naar vi betænke, at det er denne
Fodring med Sæd, som holder Jorderne i Holsteen i Kraft, uagtet
der bruges en stærkt udpinende Iordbrugsmaade, naar vi desuden
kunne beregne en Brutto-Judtægt af 20 Rbd., hvoraf neppe mere
end 5 Nbd. ville medgaae til Omkostninger ved Smørrets Tilberedelse,
Forsendelse m. v., — da opfordres man dog virkelig til noiere at
overveie denne Sag. Men en ny Qvæg stamme, som er større,
men ikke har Ansats til Fedme, vil være nodveildig, ligesom ogsaa
god Græsning.
Melken bruges her i Amtet euteu til Smorfabrikatiou eller til
Ostelavnittg; i forste Tilfælde soger man at iudrette Mekerierue og
behandle Melkeu efter Holstenernes Methode, da de i lang Tid have
vidst at drive det langt fuldkomnere eud vi *), — dog findes enduu
Meierier efter gammel Maneec, det vil sige, Melkeu flumples dygtigt
) Det er vistnok ogsaa næsten det Eneste, hvori det holstcenske Agerbrug
har hævet sig, foruden Mergling; men mon dog ikke Smorproductionen
er endnu ypperligere i Belgien?