Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

144 i en Mclkevogn, dernæst hældes den i Botter lige til Nanden, og disse sættes ovenpaa hverandre.' Naar Melken bliver suur, stummes den, og Floden kjernes, hvorimod der ikke laves mager Ost, men den sure Melk gives Svinene, som ogsaa fedes godt derved. Paa holsteensk Maade sorges forst for, at Melken ikke stumples ved Hjemkjorselen, at der er en luftig Melkestue, hvor Bøtterne kunne faae Rum paa Gulvet, at der ikke kommer over tre Kander i hver, at der skummes forend Melken bliver suur, at der strax bliver ostet efterat der er skummet, at der bliver kjernet naar Floden bliver tyk og syrlig, at der bliver kjernet om Sommeren, medens det endnu er koligt, at Smorret bliver godt æltet og saltet med Lüneburger Salt, at dette bliver godt blandet og ligeligt fordeelt, m. M.*). Det lyder besynderligt naar man siger, at Hovedsagen ved et Meieri er Reengjoren, man stulde altsaa troe, at Holstenerne alene vare reenlige; og dog er det sandt, at vi hidtil ikke have forstaaet at holde Meierkets Jnventarilim tilstrækkeligt reent, forend Holstenerne lærte os det. Det er ikke nok, at Bolterne f. Ex. ere rene; men al Suurhed stal afskruppes og bortvaffes, og dermed vare de sieel- landske Mennesker ligegyldige, fordi de ikke vidste det, og som det gaaer med Bolterne, gaaer det ogsaa med Melkespande, Tonder m. M. — Findes der Suurhed i Trætoiet, bliver Melken for tidlig suur og tyk, og afsætter da ikke al sin Flode, men en Deel deraf forbliver i Melken. En anden væsentlig Sag ved Meierierne er, at Melken stummes i rette Tid, at den staaer saalænge som muligt, og hellerikke bliver suur, forend den stummes; derfor maa for det Forste ingen Suurhed være i Trækarrene, for det Andet maa de ikke stilles ovenpaa hinauden, da Osen fra det ene gjoc det andet suurt, for det Tredke maa Melken være kommen hjem uden at rystes for meget, for det Fjerde maa Mclkestuen være kolig om Sommeren, for at den kan ftaae længere. Bliver Melken hastigt suur, da afsætter den ikke tilstrækkelig Flode, ’■■) Om det holsteenske Meierivæsen er et meget godt praktisk log tildcels theoretisk) Værk af Martens, som er forlagt i Berlin; han giver deri en fuldstændig Beskrivelse af Meierivæsenet i Holstecn, og som han skildrer det, følges det ogsaa hos os, hvor man beflitter fig paa god Behandling.