Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
Trcetoiet; hun maa passe at skumme i rette Tid, og for Dvrigt folge de Regler, som vi kortelig berorte. Har Bonden i de senere Aar lært faa meget, hvorfor skulde hans Kone da ikke ogsaa kunne det, især da hun maaskee som Pige har tjent ved et Meieri? Maaskee ogsaa populaire Skrifter kunde virke til dette Maal; kraf- tigst virkedes maaskee ved at aabne Afsoetningssteder, hvor der tages Hensyn til Smørrets Qvalitet, som er Hønsekræmmerne temmelig ligegyldig. Det er for Resten en Sag, som maa have national Interesse, da nu en betydelig Deel af den animalske Production gaaer næsten reent tabt; men man maa vel haabe, at ligesom det holsteenske Bondersmor er et godt Product, saaledes vil ogsaa det sjællandske blive det, naar forst de bedre Indretninger og Methoder ere blevne almindeligt indforte ved de større Meierier, hvorfra de da ville udbredes videre. Kjernes ikke Smor af Melken, benyttes den til Ostelavning*); om der naaes samme Udbytte ved Tilberedelsen af Sweitzerost som ved Smorproduction, lader sig vanskelig bestemme, da Priserne ikke ere faste. Der var en Tid for flere Aar tilbage, hvor Osteprisen var næsten hoiere end Smorprisen, men nu har denne i de sidste Aar været dobbelt saa hoi i det mindste, og jeg kan derfor kun anfore, at ved at sammenligne flere Landmænds Indtægt af Hol- lændcri og af Sweitzerk, har Resultatet altid i de sidste Aar været til Fordeel for hiint. Her at fremføre Beregninger kan jeg ikke; thi ingen Landmand i Holbeks Amt har kunnet give mig Resultater af Forsog i den Anledning, og det Slags Sammenligninger, som vi indbyrdes have anstillet, egne sig ikke til Offen tliggjorelse og ere ogsaa for ubestemte. Saameget kan man dog med Bestemthed paastaae, at Sweitzeriet ikke med de nu værende Priser giver saa stor Indtægt som Hollænderiet; desuden har det den Ubehagelighed, at der skal hensættes særskilt Melk til Huusholdning, at der flat kjernes særskilt, med mere; hvorimod ved et Hollænder,' tages af Produktet det, som medgaaer til Huusholdningsbrug. Netto-Indtægten af en Ko er ikke betydelig; hvor Meierierne bortforpagtes, svares kun 15 eller 16 Rbd. Solv, hvorimod For- ') Kalvesedninz er ikke betydelig i Holbeks Amt.