Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
forbi; tillige klages over, at der ere færre Liebhabere til det store
Qvoeg.
Hvor stor Fordeel denne Fedning afgiver, er meget vanskelig at
bestemme, da det beroer saa meget paa de tilfældige Priser, som
gjælde, naar der kjobes eller sælges, og ligesaa paa hvor godt en Land-
mand forstaaer at handle og at omgaaes med Prangere. Derfor
kan man ikke calculere efter hvad en enkelt Mand har havt for hver
Tonde Kartofler, da han kan være stumpet til et Par magre
Hoveder for Spotpriis; ved Fedning i storre Maalestok kan man
ikke vente i Gjennemsnit at have over to Mark, og der gives Aaringer,
hvor man ikke engang kan have det Halve, men til enkelte Tider
vel det Dobbelte. Men en stor Masse Gjodning vindes, og Qvæg-
fodring med Kartofler har hævet mange Agerbrug, fordi deres
Dyrkning har renset Jorderne og gjodet dem. Dog kan det sikkerlkg
være meget tvivlsomt, om ikke en lige saa sikker Indtægt erholdes
ved at fodre Malkeqvæget med Kartoflerne, men det er umuligt at
beregne, hvad der udbringes paa denne Maade, ferend der gjores
sammenlignende Forsog dermed.
I Holbeks Amt kan ikke efter det Foregaaende ventes det Sporgs-
maal besvaret, om Stude eller Malkeqvoeg give størst Fordeel, — ved
Data, som kunde samles her, da Studeholdet er ubetydeligt, og paa de
Steder, hvor det existerer, ere Localiteterne saaledes, at Sammen-
ligninger ikke kunne gjores med Meierigaardene. Men vi have et
Erfaringsbeviis, som maaskee er stærkere end en Beregning, nemlig,
at der har været holdt Stude for, men at Landmændene have i deres
Sted indfort Meierikoer. — Hvor Agerbruget gaaer frem, kan Stude-
holdet ikke ventes at forblive almindeligt; thi ingen Landmand kan
da i længere Tid tage fra sit Hjem for at besorge Jndkjob, eller
spilde sin Tid ved at handle med Prangere. Derimod kan man vel
neppe antage, at Meierierne give storre Indtægt end Studeholdene,
da det dog maa være muligt at skaffe tolv til tretten Rbd. Solv
af Foderet og Græsset til en Stud.
I Forbindelse med Qvægholdet staaer Svineavlen, og inden vi
skutte dette Afsnit, ville vi derfor korteligen omtale denne. Af Svine-