Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
149 forbi; tillige klages over, at der ere færre Liebhabere til det store Qvoeg. Hvor stor Fordeel denne Fedning afgiver, er meget vanskelig at bestemme, da det beroer saa meget paa de tilfældige Priser, som gjælde, naar der kjobes eller sælges, og ligesaa paa hvor godt en Land- mand forstaaer at handle og at omgaaes med Prangere. Derfor kan man ikke calculere efter hvad en enkelt Mand har havt for hver Tonde Kartofler, da han kan være stumpet til et Par magre Hoveder for Spotpriis; ved Fedning i storre Maalestok kan man ikke vente i Gjennemsnit at have over to Mark, og der gives Aaringer, hvor man ikke engang kan have det Halve, men til enkelte Tider vel det Dobbelte. Men en stor Masse Gjodning vindes, og Qvæg- fodring med Kartofler har hævet mange Agerbrug, fordi deres Dyrkning har renset Jorderne og gjodet dem. Dog kan det sikkerlkg være meget tvivlsomt, om ikke en lige saa sikker Indtægt erholdes ved at fodre Malkeqvæget med Kartoflerne, men det er umuligt at beregne, hvad der udbringes paa denne Maade, ferend der gjores sammenlignende Forsog dermed. I Holbeks Amt kan ikke efter det Foregaaende ventes det Sporgs- maal besvaret, om Stude eller Malkeqvoeg give størst Fordeel, — ved Data, som kunde samles her, da Studeholdet er ubetydeligt, og paa de Steder, hvor det existerer, ere Localiteterne saaledes, at Sammen- ligninger ikke kunne gjores med Meierigaardene. Men vi have et Erfaringsbeviis, som maaskee er stærkere end en Beregning, nemlig, at der har været holdt Stude for, men at Landmændene have i deres Sted indfort Meierikoer. — Hvor Agerbruget gaaer frem, kan Stude- holdet ikke ventes at forblive almindeligt; thi ingen Landmand kan da i længere Tid tage fra sit Hjem for at besorge Jndkjob, eller spilde sin Tid ved at handle med Prangere. Derimod kan man vel neppe antage, at Meierierne give storre Indtægt end Studeholdene, da det dog maa være muligt at skaffe tolv til tretten Rbd. Solv af Foderet og Græsset til en Stud. I Forbindelse med Qvægholdet staaer Svineavlen, og inden vi skutte dette Afsnit, ville vi derfor korteligen omtale denne. Af Svine-