Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader

8 Disse Forsøg og denne Konstruktion vare Efterslæt af nogle Undersøgelser, som jeg havde udført paa Landbohøj- skolen med Opvarmning af et Dampbad for Heste; dog ere de Forsøg, der beskrives i 5te Beretning, ikke udførte paa. LancTbohøjskolen, men ude i to Herregaardsmejerier: Salle- rupgaard (Etatsraad Valentin er) og Sanderumgaard (Hof- jægermester Vind). Forsøgsresultatet tiltrak sig strax en Del Opmærksomhed; Dampgryden blev i faa Aar anskaffet til en hel Del Mejerier og gjorde der god Tjeneste, indtil Centrifugen stillede Fordring om Damp af højere Spænding. Opbevaring af Is og Sne. Den nys omtalte Forsøgsrække staar ikke i nogen Forbindelse med de næste Forsøg, hvorom der i 1875 og 1876 udkom to Beretninger, begge omhandlende Opbevaring af Is og Sne. Forsøgene hermed fortsattes dog ogsaa i de efterfølgende Aar og fik en afrundende Afslutning med det Afsnit i 13de Beretning, der har til Overskrift: „Loven for Svind i Ishuse“. Anledningen til disse Forsøg var, at den Schwartz’ske Isafkøling af Mælken var begyndt at trænge ind i danske Mejerier, og at flere Landmænd havde gjort bedrøvelige Erfaringer saa vel med Hensyn til Opbevaring af den indbjærgede Is som til Letheden ved at skaffe den til Veje i nødvendig Mængde. Det laa jo nær, at jeg i min Stilling som Lærer i Fysik ved vor Landbohøjskole her maatte kunne træde til med Raad, men over for de mange i Enkelt- hederne gaaende Spørgsmaal, der blev gjort mig, navnlig af den første Landmand, der henvendte sig til mig om Vejled- ning, nemlig Konferentsraad Tesdorpf, — stod jeg dog temmelig magtesløs, naar jeg skulde udtale mig med Be- stemthed og navnlig med nogenlunde sikre Talværdier angive. Betydningen af, at man indrettede sig paa den ene eller den anden Maacle. Hvis der ikke skulde tages Hensyn til Be- kostningen, var det jo saare let med Datidens Kjendskab til