Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader

Forfatter: N.J. Fjord

År: 1888

Forlag: J. H. Schultz

Sted: København

Sider: 62

UDK: 637.1

A. Almindelig Oversigt over Forsøgene 1872-87.

B. Fordringsforsøg med Malkekøer i Vinteren 1887-88.

(Afsnit B. er Uddrag af en under Udarbejdelse værende Beretning fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg).

Foredrag ved den nordiske Landsbrugs-Kongres den 12te Juli 1888.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
20 Forsøgsarbejder i Aarene 1878 -1883, men det kan selvfølge- lig ikke her være min Hensigt at give endog kun et kort Uddrag af disse omfangsrige Beretninger. Kun maa jeg- fremhæve nogle Enkeltheder. Ved Sammenligning mellem Flødeafsætning ved Afkø- ling i Vand alene eller i Vand afkølet med Is fastsloges det yderligere (alt under Forudsætning af ikke „tung“ Mælk), at inden for Grænserne af 0- 10° C steg Flødeafsætniiigens Fuldstændighed, med den aftagende Varmegrad for Vandet, og at det saakaldte Cooley’s (Jndervandssystem, som paa den Tid søgte at trænge sig frem, ikke virkede heldigere for Flødeafsætiiingen end almindelig Vandafkøling. Af Sammenligning mellem Is- og Bøttesystem fremgik, at det kun var i de varme Maaneder af Aaret, at Issysteniet med Hensyn til S mør mæng den havde kjendelig Overvægt over Bøttesystemet; i den kolde Tid af Aaret stode de hin- anden omtrent lige, og naar Mælken var „tung“, var Bøtte- systemet som alt anført absolut at foretrække. Efter Analyser af Kjærnemælk fra Fløde, stammende fra de forskjellige Sy- stemer (Centrifuge—Is—Vand—Bøtter—Kjærniiig af Mælk) syntes selve Flødeafsætningsmaaden ingen Indflydelse at have paa Fedmen af Kj ærnem ælken. altsaa paa Renkjæraingen, naar Talen er om Kjærning af syrnet Fløde, med mindre der opstaar Sygdomme i Fløden, der kan antages at staa i Korbindelse med Afsætningsmaaden; den „tynde Fløde“ ved Kjærning af Mælk og den tykkere fra de andre Systemer kjærnedes lige rent, og ligesaa vistes det, at den Fløde, der stammede fra den stærkeste Renskumnmg ved Centrifuge, kunde kjærnes lige saa rent som Fløden, fra den ufuldkomnere Flødeafsætning ved de andre Systemer. Det iagttoges frem- deles, at Opvarmning før Centrifugering af den om Natten henstaaende søde Mælk vel bevirkede en hurtigere Renskum- ning; men kunde have uheldige Følger for Smørret, samt at en hurtig Afkøling af Fløden umiddelbart efter Centri- fugering; i mange Tilfælde i det mindste, maa betragtes som meget heldig.