Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader
Forfatter: N.J. Fjord
År: 1888
Forlag: J. H. Schultz
Sted: København
Sider: 62
UDK: 637.1
A. Almindelig Oversigt over Forsøgene 1872-87.
B. Fordringsforsøg med Malkekøer i Vinteren 1887-88.
(Afsnit B. er Uddrag af en under Udarbejdelse værende Beretning fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg).
Foredrag ved den nordiske Landsbrugs-Kongres den 12te Juli 1888.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Forsøgsarbejder i Aarene 1878 -1883, men det kan selvfølge-
lig ikke her være min Hensigt at give endog kun et kort
Uddrag af disse omfangsrige Beretninger. Kun maa jeg-
fremhæve nogle Enkeltheder.
Ved Sammenligning mellem Flødeafsætning ved Afkø-
ling i Vand alene eller i Vand afkølet med Is fastsloges det
yderligere (alt under Forudsætning af ikke „tung“ Mælk), at
inden for Grænserne af 0- 10° C steg Flødeafsætniiigens
Fuldstændighed, med den aftagende Varmegrad for Vandet,
og at det saakaldte Cooley’s (Jndervandssystem, som paa den
Tid søgte at trænge sig frem, ikke virkede heldigere for
Flødeafsætiiingen end almindelig Vandafkøling.
Af Sammenligning mellem Is- og Bøttesystem fremgik,
at det kun var i de varme Maaneder af Aaret, at Issysteniet
med Hensyn til S mør mæng den havde kjendelig Overvægt
over Bøttesystemet; i den kolde Tid af Aaret stode de hin-
anden omtrent lige, og naar Mælken var „tung“, var Bøtte-
systemet som alt anført absolut at foretrække. Efter Analyser
af Kjærnemælk fra Fløde, stammende fra de forskjellige Sy-
stemer (Centrifuge—Is—Vand—Bøtter—Kjærniiig af Mælk)
syntes selve Flødeafsætningsmaaden ingen Indflydelse at have
paa Fedmen af Kj ærnem ælken. altsaa paa Renkjæraingen,
naar Talen er om Kjærning af syrnet Fløde, med mindre
der opstaar Sygdomme i Fløden, der kan antages at staa i
Korbindelse med Afsætningsmaaden; den „tynde Fløde“ ved
Kjærning af Mælk og den tykkere fra de andre Systemer
kjærnedes lige rent, og ligesaa vistes det, at den Fløde, der
stammede fra den stærkeste Renskumnmg ved Centrifuge,
kunde kjærnes lige saa rent som Fløden, fra den ufuldkomnere
Flødeafsætning ved de andre Systemer. Det iagttoges frem-
deles, at Opvarmning før Centrifugering af den om Natten
henstaaende søde Mælk vel bevirkede en hurtigere Renskum-
ning; men kunde have uheldige Følger for Smørret, samt
at en hurtig Afkøling af Fløden umiddelbart efter Centri-
fugering; i mange Tilfælde i det mindste, maa betragtes som
meget heldig.