Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader

27 allerede har vist og i den nærmeste Fremtid yderligere vil vise, at lier foreligger et for Mælkens Afregning i Fælles- og Andelsmejerier praktisk brugeligt System, der, naar der er Tale om hurtige Massebestemmelser af Mælkens Fedme endog kan betegnes som forholdsvis nøjagtigt. Systemet er derhos let at benytte, men vel noget vanskeligt at forstaa uden sag- kyndig Vejledning, bl, a. ogsaa paa Grund. af det nye i Be- regiiiiiffsniaaden. Vi etablerede derfor allerede i 1886 et tre Ugers Undervisningskursus i dette System for Mejerister, hvilket senere er fortsat ved privat Initiativ. Forsøg med centrifugeskummet Mælk som Foder for Kalve og Grise samt andre Fodringsforsøg med Svin. De hidtil udførte Fodringsforsøg ere paa en meget naturlig MaacLe fremstaaede af vore Mejeriforsøg eller frem- kaldte ved den Trang til Oplysning paa visse Punkter, som Mejerivæsenets Udvikling har givet Anledning til. De første Fodringsforsøg udførtes i Vinterhalvaaret 1883 —84 og fremkaldtes af de besynderlige Meninger, der i Som- meren og Efteraaret 1883 fremsattes om den skummede Mælk fra Centrifuger: den skulde ved Centrifugeringen være be- røvet sin Næringsværdi i den Grad, at den ikke taalte nogen Sammenligning med den skummede Mælk fra ældre Systemer, navnlig da det gamle Bøtte- og Fadesystem, hvorhos Mælken skulde have lidt saa betydelig ved Centrifugeringen med Hensyn til sin Holdbarhed, at den vilde løbe sammen ved Kogning. Indførelsen af Centrifuger og Fællesmejerier blev derfor en Ulykke for Smaakaarsfolk. Paa flere Herregaarde knurrede Tyendet over, at der bødes dem en Mælk, der efter offentlige og med en vis Avtoritet fremsatte Udtalelser knap nok duede til Føde for Kalve og Grise; ja selv de Husmandsfamilier, der hidtil gratis havde faaet deres Mælkespand fyldt med