Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader

Forfatter: N.J. Fjord

År: 1888

Forlag: J. H. Schultz

Sted: København

Sider: 62

UDK: 637.1

A. Almindelig Oversigt over Forsøgene 1872-87.

B. Fordringsforsøg med Malkekøer i Vinteren 1887-88.

(Afsnit B. er Uddrag af en under Udarbejdelse værende Beretning fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg).

Foredrag ved den nordiske Landsbrugs-Kongres den 12te Juli 1888.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
28 skummet Mælk, vidste knap, om cle turde modtage den cen- trifugerede Mælk; thi „de kunde blive, syge af den“. Jeg blev stærkt opfordret, og det ikke mindst af Direktøren og 1 ilsynsmændene for Landboliøjskolen, med hvem bagen forhandledes, før Forsøgene planlagdes, til strax at imødegaa cle fremsatte Paastande ved Hjælp af alt ind- vundne Erfaringer, samt derefter hurtigst muligt ved Forsøg yderligere at kaste Lys over Paastandene. Med det „be- vægelige Forsøgsstation-System“, som alt da var i fuld Gang paa andre Omraader, viste det sig meget let at iværksætte sammenlignende Forsøg over Kalves og Grises Fodring med skummet Mælk, henholdsvis fra Centrifuge og fra Bøtter, saaledes at den skummede Mælk i begge Tilfælde stammer fra den samme søde Mælk. Forsøgene udførtes paa følgende af vore ældre Forsøgsgaarde: Sandemmgaard paa Fyn (Hofjægermester Vind). Duelund i Jylland (Hofjægermester Friis). Rosvang i — (Inspektør Buus). Ladelundgaard i — (Forstander N. Pedersen). Paa disse Gaarde udførtes i alt 11 Forsøgsrækker, der af 4 med 31 Kalve og 7 med 72 Grise, og Resultatet blev allerede forelagt Offentligheden i Juli 1884 i 19de Beretning. Fodringsforsøgene viste tydelig, hvad der jo kunde forudses, at da Centrifugeringen intet berøver Mælken af Æggehvidestof og Sukker, men kun lidt mere af Fedt end cle ældre Skumningssystemer, saa maatte skummet Mælk fra Centrifuge ogsaa paa det nærmeste have samme Nærings- værdi som skummet Mælk fra Bøtter, hvortil kommer, at den er renere, i det Centrifugeringen berøver den en Del Smuds, og den ikke er saa meget udsat for Luftens Støv som den Mælk, der henstaar i Bøtter og Fade. Holdbarhedsfbrsøgeiie viste derhos, at selve Centrifu- geringen ikke i nogen Maade forringede Mælkens Holdbarhed; den centrifugerede skummede Mælk og den søde Mælk, hvorfra den stammede, holdt lige længe at koge, naar de henstod under samme Temperaturforhold, hvorfor Grunden til de gjorte Erfaringer om den centrifugerede Mælks for-