Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader
Forfatter: N.J. Fjord
År: 1888
Forlag: J. H. Schultz
Sted: København
Sider: 62
UDK: 637.1
A. Almindelig Oversigt over Forsøgene 1872-87.
B. Fordringsforsøg med Malkekøer i Vinteren 1887-88.
(Afsnit B. er Uddrag af en under Udarbejdelse værende Beretning fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg).
Foredrag ved den nordiske Landsbrugs-Kongres den 12te Juli 1888.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
skummet Mælk, vidste knap, om cle turde modtage den cen-
trifugerede Mælk; thi „de kunde blive, syge af den“.
Jeg blev stærkt opfordret, og det ikke mindst af
Direktøren og 1 ilsynsmændene for Landboliøjskolen, med
hvem bagen forhandledes, før Forsøgene planlagdes, til strax
at imødegaa cle fremsatte Paastande ved Hjælp af alt ind-
vundne Erfaringer, samt derefter hurtigst muligt ved Forsøg
yderligere at kaste Lys over Paastandene. Med det „be-
vægelige Forsøgsstation-System“, som alt da var i fuld Gang
paa andre Omraader, viste det sig meget let at iværksætte
sammenlignende Forsøg over Kalves og Grises Fodring
med skummet Mælk, henholdsvis fra Centrifuge og fra Bøtter,
saaledes at den skummede Mælk i begge Tilfælde stammer
fra den samme søde Mælk. Forsøgene udførtes paa følgende
af vore ældre Forsøgsgaarde:
Sandemmgaard paa Fyn (Hofjægermester Vind).
Duelund i Jylland (Hofjægermester Friis).
Rosvang i — (Inspektør Buus).
Ladelundgaard i — (Forstander N. Pedersen).
Paa disse Gaarde udførtes i alt 11 Forsøgsrækker, der
af 4 med 31 Kalve og 7 med 72 Grise, og Resultatet blev
allerede forelagt Offentligheden i Juli 1884 i 19de Beretning.
Fodringsforsøgene viste tydelig, hvad der jo kunde
forudses, at da Centrifugeringen intet berøver Mælken af
Æggehvidestof og Sukker, men kun lidt mere af Fedt end
cle ældre Skumningssystemer, saa maatte skummet Mælk fra
Centrifuge ogsaa paa det nærmeste have samme Nærings-
værdi som skummet Mælk fra Bøtter, hvortil kommer, at
den er renere, i det Centrifugeringen berøver den en Del
Smuds, og den ikke er saa meget udsat for Luftens Støv
som den Mælk, der henstaar i Bøtter og Fade.
Holdbarhedsfbrsøgeiie viste derhos, at selve Centrifu-
geringen ikke i nogen Maade forringede Mælkens Holdbarhed;
den centrifugerede skummede Mælk og den søde Mælk,
hvorfra den stammede, holdt lige længe at koge, naar de
henstod under samme Temperaturforhold, hvorfor Grunden
til de gjorte Erfaringer om den centrifugerede Mælks for-