Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

301 Metaller. Bilag 66. fulbstcendlg Toldfrihed. Den almindelige Grundsætning om Frigørelsen af Raa- og Hjælpestoffer, der som en røb Traad gant gennem alle tidligere Forspg paa en Toldrevision, har ikke for nogen anden Industrigren en saa gennemgribende praktisk Betydning foin for ^ærmnbuftrien. I de fleste andre Tilfælde vil en nærmere Undersøgelse vise, at Jndfprsels- asglften for bc benyttede Hjælpemidler vejer lidet eller intet i Vcegtstaalen over for selv den mindste Brøkdel af den beskyttende Told pan de færdige Produkter. Ogsan for Jcernindu- ftrten gælder det for et enkelt Hjælpemiddels Vedkommende, nemlig Stenkul, at, hvor na- turlig, ja selvfølgelig cub en Ophævelse af Tolden herpaa man siges at være, saa er det dog kun en forholdsvis underordnet Post i en Fabriks Driftsbudget. Asen derimod spiller mden for „Jcernets og Staalets" Omrnade bc toldpligtige Raaemner paa Grund af den Mængde cg det Omfang, hvori de benyttes, og deres store Vægt, en saa overordnet )rollc, at ben tilsyneladende kim ringe Told virker som en ligefrem Tynge paa Produktionen. Og gælder bette for det indenlandske Markeds Vedkommende, saa er denne Forhpjelse af Produktionsomkostningerne en sand Hemsko paa alle Industriens Bestræbelser for at danne sig en lpunende Eksport. Som naturlig Folge heraf maa man fra nærværende Fags StandpUnkt indtræn- gende duske, at Tolden paa det ganske overvejende Antal af de Genstande, som henhpre under nuværende Pos. 169—170 og 171, bortfalder, eller med andre Ord: at Pos. 131 i Landstingets Forslag af 6. Marts 1891 ansættes til fuldkommen Toldfrihed. Hertil pusker man imidlertid, under Hensyn til de anførte Betragtninger, endnu at føje folgende under Landstingsforslagets Pos. 132 opsprte Genstande: Stifter, Spm og blanke Trceskruer, samt alle Slags Jærnkceder (derimod ikke Spiger, Skrueskcerpcr, Bolte og Skruer, hvilke Varer alle med Fordel hvilte kunne tilvirkes herhjemme). Om disse Artikler gælder det nemlig lige- som f. Eks. om Jcern og Staaltraad, at vor hjemlige Judilstris Afscetningsomrande er meget fvr begrcendset til nt muliggøre en fordelagtig Frembringelse. I Forbindelse met) de nævnte ønsker om Toldfrihed kan det paa dette Sted bo mæiM at netår Landstingets Forslag i sin Pos. 131, altsaa Positionen med den laveste ^oldsats, for hvilken Toldfrihed Mskcs, opfprer: „støbte og trukne lige Gas-, Vandledninas- o. lign, groveste 9iør", medens under Pos. 132 opfpres: „andre stpble Rpr end de i den foregaamde Position nævnte", saa synes Betegnelsen: groveste kun at være lidet vej- ledende for Toldvæsenet, saa nt Strid og Vilkaarlighed let kan blive Fplgcn. Der er tid- ligere fra Jcernindustrien udtalt ønsket om, nt alle stpbte lige Rpr af over l/4 Tommes Godstykkelse blive „fri", medens derimod saavel lettere stpbte Rpr til Gas- og Vandlednin- ger som alle Slags stpbte Forbindelses- og Knæled til Rpr samt Ribberpr ved en passende Toldbeskyttelse bevaredcs for den indenlandske Tilvirkning. Aten det maa ubetinget fast- holdes, at Skelnemærket paa, om et Rpr skal henfpres til den ene eller ben anden Position, tit Toldfrihed eller til Toldpligt, maa vcere let erkendeligt, saa der ikke tages Fejl og ikke Mes Vilkaarlighed. En sandail Fare vil netop fuldstændig undgaas, naar man følger den lige ovenfor omtalte Henstilling, hvorefter en vis Godstykkelse, som jo ligefrem kan maales, danner Adskillelsen. Skulde man mod Forventning ikke ville gaa ind herpaa, da maa man hellere end at scette alle stpbte Rpr til den laveste Toldsats af 1/2 Øre pr. Pd., qaa den modsatte Vej og scette alle stpbte Rpr til en Told af 2 Øre. — — Af ikke mindre Vigtighed end den Mskede Toldfrihed for alle Slags Raaemner og Hjælpemidler er en tarifmæssig Sondring for almindeligt Smede- o a Støbegods'Vedkommende efter Overfladebehandling. Sanvel efter ben gældende Toldlov Pos. 173 som til Dels ogsaa efter Landstingets Forslag Pos. 132 er der' til ben laoc Told af 1 Sk. eller 2 Øre sammenhobet et Utal af smedede og stpbte Genstande, som ere i den mest overraskende Grad indbyrdes forskellige i Anvendelsesmåde, Vægt, Form og bærbu Det groveste, med Hensyn til Forarbejdningen randste og simpleste Gods som^cern-