Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

303 Metaller. Bilag 66. netop anvender det samme Kriterium i sin Tarifering af Jcernvarer, idet almindelige grove Jcecnvarec som Regel betale 6 Mc. pr. 10) Kilo, men i Tilfælde af, at de ere asslebne, for- zinkede eller emaillerede 10 Mk. pr. 100 Kilo. Men hvad der er nok saa afgprende i denne Sammenhæng turde dog være dette, at Landstingets eget Forslag kender og gennemfører den selvsamme Tarifsondring paa et andet Punkt, nemlig med Hensyn til Arbejder af Jcern- plader, ber under Pos. 135 ere fortoldede med 6 Øre, men naar de ere „fortinnede, forzin- kede og emaillerede" svare 15 Øre under Pos. 133. Hvor naturlig og i sig selv rigtig en saadan Fortoldningsmaade i Virkeligheden er, viser endelig ogsaa til Overflod den Omstændighed, at man derved undgaar ben iøjnefaldende Urimelighed, at den raa Genstand fpr Afdrejningen kommer til at svare endog absolut, end sige relativt, en hpjere Told end den færdige og mere værdifulde Vare, idet denne ved Af- drejningen er forringet betydeligt i Vcegt. Det er i god Overensstemmelse med dette almindelige Standpunkt, nt man med Til- fredshed hilser, naar i Landstingets sidste Affattelse saadallt finere Smede- og Stpbegods som Bygningsbeslag, Mpbelbeslag og, som lige nævnt, Plade arbejde, der er fortinnet, forzinket og ema illeret, er henfprt til en Toldsats af 1.) Øre. I sin Tid blev der fra de jærnindustrielle Organisationer i Hovedstaden, saavel fra Fabrikvirksomhedernes som Haandværkernes, indsendt et Forslag til en ny Tarifering af „Joeru og Staal" til Landstingets Toldndvalg. Dette Forslag er fremdeles det fuldgyldige Udtryk for be buster og Krav, som man fra Jcernindustriens Side nærer. Da imidlertid hverken det af Regeringen paa Grundlag cif Landstingsudvalgets Be- tænkning, med særlig sagkyndig Bistand ildarbejdede Forslag af November 1890, ej heller det af Landstinget vedtagne Forslag af 6. Marts, 189 L har taget noget Hensyn til den fore- slaaede Tariferingsmaade, men i det væsentlige opretholdt Rammerne fra Loven nf 1863, saa har man heroverfor, denne Gang spgt at indordne sine ønsker under de samme Rammer. Man har herfor lagt Landstingets sidste Affattelse af bc paagceldende Positioner til Gruild for et Forslag, ber af Hensyn til Toldbehandlingens Lethed kun har bc samme Toldsatser som Landstingsforslaget, men hvori det ovenfor fremhævede, teknisk nødvendige Hensyn til cit Overfladebehandling er spgt gennemført ved en Tillempning paa den i de nævnte Forslag anvendte Tariferingsmaade. Hvad særlig Maskiner angaar, da skal man nsjes ntcb at akkviescere ved Lands- tingets Affattelse, ihvorvel lu an vedblivende nærer bc stprste Betænkeligheder ved Anvendelsen nf den nn dog kun subsidiære Bcerditold. Paa dette ene Punkt stnar man jo imidlertid med Hensyn til Bcerditold over for en Tradition, og da det hidtil er gaaet nogenlunde, faar man vel slaa sig til Ro hermed. For „Jærn og Staal"s Vedkommende har Fælgen af ben nys omtalte Tillempning af Jcernindustriens ønsker ester Landstingsforslagets Tariferingsmaade maattet medfpre, at paa flere Punkter Toldsatsen er lavere, end man egentlig anser for ret og rigtigt. Man har imidlertid ladet sig det vcere magtpaaliggende af bc ovenfor antydede Grunde at ned- stemme sine Krav til det mindst mulige i Haabet om derved endelig at kunne vinde Gehpr hos Lovgivningsmagten.