Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bilag 86.
Skibe, Bande og Fartpjer.
356
Kjpbenhavn, i Juli 1895.
Dampskibsrederiforemngen tillader sig herved at henvende sig til den ærede Told-
lovkommission i folgende Anledning:
Som bekendt have Fragtforholdene i de senere Aar været meget slette, og uagtet al
anvendt Flid og Sparsommelighed have Rederne dog genncmgaaende ikke været i Stand til
at tilvejebringe et blot nogenlunde tilfredsstillende Udbytte nf bc Kapitaler, der erc anbragte i
Skibene, ja, i mange Tilfælde er der endog sejlet med Tab. Forretninger erc jo imidlertid
altid afhængige af Tidernes gode eller daarlige Konjunkturer, og Dampskibsrederiforeningen
har derfor heller ikke haft Tanke for at stille Anmodning om Beskyttelse for den danske Skibs-
fart i Form af Præmier eller lignende Begunstigelser, tilmed da man har Bevis for, f. Eks.
i Frankrig, at Beskyttelser af denne Art ikke cre til nogen Hjælp, naar andre nødvendige
Betingelser for Skibsrederiets Udvikling mangle. Vi erc vedvarende af den Mening, tit
danske Redere fremdeles ligesom hidtil kunne optage Konkurrencen med andre Nationers
Skibe, naar vi blot cre ligestillede i Konkurrencen, og der ikke paaloegges os Byrder og
Udgifter, som vore Konkurrenter erc fritagne for. En saadan Byrde er imidlertid Indførsels-
tolden paa Skibe og Tolden paa Skibsmateriel, som anvendes til Skibsbygning. Vore
vigtigste Konkurrenter Englænderne, Tyskerne og Nordmcendene have ikke en saadan Told, og,
saa vidt vides, findes den foruden i Danmark, kun i Rusland og Amerika, i hvilke to Lande
den har haft en i hpj Grad hemmende Indflydelse paa Udviklingen af Handelsflaaden.
Naar henses til Norge, hvor Skibsfarten med Rette betragtes som en af Landets vigtigste
Indtægtskilder, betales som ovenfor nævnt ingen Indførselstold paa Skibe, og den norske
Handelsflaade forøges som en naturlig Fplge heraf betydeligt hvert Aar. Ja, andre Na-
tioner, selv danske Redere, spge at faa, og have faaet, deres Skibe under norsk Flag for at
kunne nyde godt af denne og andre Lettelser, som Norge yder Skibsfarten. Indførselstolden
her i Landet er formodentlig i sin Tid bleven indfort som Beskyttelse for danske Skibsbyggere,
men Forholdene have nu forandret sig saaledes, at de stprste Skibsværfter med Glæde ville
se den hævet, selvfølgelig under ben Forudsætning, at Tolden paa Skibsmateriel ligeledes
bliver hævet. Indførselstolden paa Skibe, kpbte i Udlandet, er 3 pCt. af Kpbesnmmen, men
den Told, som Jcrrnskibsvcrrfterne maa svare af Bygningsmateriel til Dampskibe, er mere
end 3 pCt. og den paatcenkte Beskyttelse virker saaledes den forkerte Vej. Der opstaar des-
foruden ved den Maade, hvorpaa det nu er ordnet, det abnorme Forhold, at et udenlandsk
Rederi kan faa et Dampskib bygget her i Landet 3 å, 4 pCt. billigere, end danske Redere
kunne, idet Tolden, som er erlagt for Bygningsmateriellet, bliver godtgjort, naar Skibet bygges
til Udlandet- Dette er dog meningsW! Hvis vore Dampskibe udelukkende anvendtes i
indenrigsk Fart, eller hvis de danske Værfter kunde levere alle de Dampskibe, som vi behpve,