Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 512 Forrige Næste
Bilag 87. Skibe, Baade og Fartpjer. 358 Til Toldlovskommissionen. Crftcr at Regeringen ved Nedsættelse af en Toldlovskommissivn har givet til Kende, at det er dens Hensigt at gøre et nyt alvorligt Forspg pan at genncmfpre en Revision cif Toldloven, ligger det nær for de forskellige Erhverv, hvis Interesser berøres af Toldtariffen, i betimelig Tid at henlede Opmærksomheden paa de ønsker, der næres i Henseende til For- andringer i det bestaaende. De to Rederi-Foreninger, der repræsentere et af Landets vigtigste Erhverv, have saaledes allerede rettet Andragender til den hpjtcerede Kommission angaaende et enkelt Punkt i Toldloven, og da det er en nf vox Forenings Opgaver at stptte enhver Bestræbelse for at tilvejebringe gunstigere Bilkaar for Spfarten, tillade vi os nt slutte os til de nætiutc An- dragender og varmt at anbefale det i dem udtalte Dnske om Ophævelse af Told paa Skibe og Skibsmateriel. Dette ^nske er ikke nyt. Som det vrl være den hpjtcrrede Kommission bekendt, blev det fremsat, da Toldloven sidste Gang blev behandlet i Landstinget i Sæsonen 1890—91, og vi tro ikke at kunne give det en bedre Begrundelse end ved at henvise til de Forhandlinger, som da fandt Sted. Det vil erindres, at i det Toldlovforslag, som Regeringen den Gang forelagde, var Bestemmelsen om en Indførselstold paa Skibe af 3 pCt. af Værdien bibeholdt: men allerede ved Sagens fprste Behandling i Sagen blev med Styrke gjort gældende, hvor byrdefuld denne Dold var for Skibsfarten, hvor uheldig den stillede de danske Rederier i Konkurrencen med Rederier fra andre Lande, ber ikke havde nogen tilsvarende Afgift, og hvor hemmende dette virkede paa den danske Handelsflaades Udvikling. Spprgsmaalet var derefter Genstand for Overvejelse i det nedsatte Udvalg, og et Flertal af dette stillede tit Sagens anden Behandling to ændringsforslag, sigtende til: 1) at ophæve Tolden paa Skibe, og 2) at godtgpre Skibsværfterne den erlagte Told paa Materialer, der benyttedes til Bygning og Reparation af saavel danske som stemmede Skibe. Bed Motiveringen af disse Forslag i Salen udtalte Ordføreren, Professor Matzen, blandt andet: 3) og for sig er det ganske vist ikke Mskeligt at have Told paa Skibe, for saa vidt man maa puste, at Skibsfarten lettes saa meget som muligt og befris for alle de Byrder, som det blot er muligt at skille den af med, altsaa ogsaa befris for Told paa Skibe, ber crc indkpbte i Udlandet; thi naar der skal betales Told af dem, fordyres jo den Kapital, der skal anvendes i Skibsfartens Tjeneste. Det er derfor i hpj Grad ønskeligt at blive fri for denne Told,"