Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

385 Skind og Huder. Bilag 95. I Aaret 1889: - — 1890: - — 1891: - — 1892: - — 1893: - — 1894: 129,568 Pd. I 133,052 — I 121,001 — I 115,653 — i 146,352 — 130,583 — Gennemsnitlig: 129,125 Pd. Ogsaa her finder der altsaa en stedse stigende Ind fprsel Sted, og dette er saa meget mere skæbnesvangert, som den aldeles overvejende Del heraf udgpres af en Vare, der maaske mere end noget andet har skadet Overlcedergarveriet her i Landet, nemlig „n a ad let Arbejde". Denne Vare fremkom fprst efter Krigen i ftørre Partier — der indfprtes under Positionen i I860 62 gennemsnitlig 31,356 Pd. — og den stigende Jndfprsel maa derfor fremfor alt tilskrives denne. Til nærmere Belysning of Forholdet med denne Vare skulle vi oplyse folgende: Medens Skomagermesteren i tidligere Tid selv udskar og med sine Svende syede hele Skaftet til Fodtpjet paa sit eget Værksted og dertil anvendte Lceder af indenlandsk Garvning, be- gyndte der dels i Slutningen af Tresserne en ny Mode i Fodtpjet, idet Elastikstpvlen (hvis Skafter ere sammensyede af mange forskellige Smaastykker og Dele) aflpste den tidligere al- mindelige brugte Hakvstpvle, dels begyndte paa denne Tid den sabrikmcessige Tilvirkning af Fodtsj samt Dele dertil at tage et hidtil ukendt Opsving i Tyskland, hvis driftige Agenter hurtig skaffede den ny Bare Indpas her i Landet, i hpj Grad begunstiget af en overordentlig lav Toldsats. Denne Indførsel har gjort det! danske Overlcedergarveri megen Skade, og trods gentagne Henvendelser til Finansministeriet har det ikke været os muligt at faa en Resolu- tion for, at denne Bare skulde fortoldes som Fodtpj, hvilket den dog ved sin Karakter (idet den kun mangler Buudingen for nt være en fuldt færdig Stpvle) maa siges at staa nærmest. Tolden paa beiuie Vare er 16 Skilling pr. Pd., „Uanset hvad Materiale" Skaftet er lavet af; men da Hovedmassen as indfprte Skafter er forsynet med Fjedre (Elastik), bliver det herved endnu mere uretfærdigt mod den indenlandske Producent. Fjedren koster nemlig i Told som Materialet, hvoraf det er vævet, nemlig af Uld 66‘2/« 0., af Silke 2662/3 0., og naar,'bcn ene Side er af et andet Stof 150 0. pr. Pd., hvorimod Tolden paa det naadlede Skaft jo fint er 33V» 0. pr. Pd. Heraf fplger altsaa, at Fjedren i et Par Damestpvler, naar den er af Silke, koster den indenlandske Fabrikant ca. 20 0., men den udenlandske Fabrikant eller Importøren kun 21/2 0., idet Vægten paa et Par Fjedre er 7 Kvint. Er Fjedren halvt af Silke, maa. den indenlandske Fabrikant betale ca. 12 S3., Importøren 2Ve S3., og for cn ordinær, ulden Fjeder maa han betale 100 pCt. i^cic cub ^mportpren. Stiller man nu Materialet op i Vægt og ikke tager Svindet (be Harner og Smaastykker, som falde fra ved Tilskæringen, og som andrager 20 å 25 pCt. af det til anvendelige Materiale, og hvoraf ben indenlandske Fabrikant nt act betale fnld Aotb) med, saa stiller alligevel Tolden sig afgjort i Importørens Favpr. Et Par naadlede Skafter veje 45 Kvint og koste saaledes å 33Vs 0. pr. Pd., 15 0. i Told; dm indenlandske Fabrikant har derimod betalt 33 Kvint farvet Skind å 25 0. pr. Pd. i Told med S1^ 0.; 7 Kvint Fjedre med Silke i Kanton å 150 0. = 12 0.; For og Stropper 5 Kv. å 12 0. pr- Pd. ■= 1 0., i alt 21 0. eller angivet i Procent: han har betalt 40 pCt. mere i Told enb importøren, og dog er Svindet, som andrager en betydelig Toldudgist, ikke regnet med heri. Nderiilere maa det tages i Betragtning, at til Naadlingen (Sammensyning af Over- læderet) anvendes altid baade i Ind- og Udland Maskinsilke, der koster den indenlandske Fabrikant 1,50 0. pr. Pd. i Told, men Importøren kun 33l/3 0. Ofte anvendes der Silke- 49