Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bilag 95
Skind og Huder.
386
for i Skotpj, hvoraf Jndlcendingen betaler 4 Kr. pr. Pd., Importøren 33^/s £5. og 662/s 0.
pr. Pd. i Told, eftersom Skaftet er ilden eller med Bund.
Dette kan ikke kaldes billigt imod dm indenlandske Fabrikant, og det er saa meget
mærkeligere, som naadlede Skafter maaske er ben eneste Vare i Toldtariffen, hvor der slet ikke
er taget Hensyn til Stoffet, der er anvendt til Fabrikationen, og det er derfor med stor
Glæde, at man har set, at Regeringen og Landstinget i det sidste Toldforslag har sat denne
Post lig med Fodtpj til 100 0.; thi denne Artikels lave Told har i cn overordentlig Grad
skadet den mindre Garver.
Den samlede Jndfprsel af disse 3 Positioner har i hpj Grad lammet vort Overlæder-
garveri, idet Pundtallet for disses Vedkommende repræsentere store Værdier. Jndfprslen
under Pos. 215 kan anslaas til en Værdi af 5 Kr. pr. Pd., under Pos. 64 og 65 til
Kr. pr. Pd., saa at denne er ensbetydende med et gennemsnitlig cmrligt Tab for Landet af
ca. l3/4 Million Kroner.
Lægge vi disse forskellige Fakta sammen, er det ikke at undres over, nt Garverierne
her i Lalldet' have arbejdet under et stort Tryk, og særlig kommer dette til at gaa ud over-
en Stand, som har al Hjælp behov, nemlig Arbejderstanden.
I ct Land, hvor Eksporten hovedsagelig bestaar af Næringsstoffer, bliver Fpden
altid til en vis Grad dyr, og naar Arbejdet tager af og Tilbudet om Arbejdskraft som
Fplge deraf er rigeligere, falder Arbejdslønnen, og det hjælper sandelig ikke Arbejderen, at
han' kan kpbe sit Fodtpj 1 Kr. billigere pr. Par, naar han ikke kan tjene Fpden for sig og
sine, tilmed naar han i Stedet for godt, haandsyet Fodtpj faar maskinfabrikeret, af langt
daarligere Materiale end det, den indenlandske Garver fremstiller.
Den indenlandske Haandvoerker har altid Ansvar over for sine Kunder, hvorimod
dette Ansvar slet ikke generer ben udenlandske Fabrikant. Derfor tro vi at kunne udtale,
at den danske Garver altid har sat en LEre i at levere ct Stykke Læder, som fuldt ud svarer
til sit Øjcincb.
Men skal Garveren Aar for Aar se filt Omsætning indskrænket, bliver der intet
andet for ham at gp're end at indskrænke sin Bedrift og afskedige sin overflødige Arbejds-
kraft. Naar den stærke Anvendelse af Maskiner i Agerbruget har gjort saa mange Arbejdere
overflødige der, er det dobbelt uheldigt, nt Industrien i Stedet for at kunne beskæftige disse
ledigblevne Kræfter maa forøge deres Tal.
Som ovenfor omtalt, ere de her omtalte Lædervarer temmelig kostbare og repræ-
sentere en stor Værdi. Det er derfor vgsaa et andet Spprgsmaal, som paatrænger sig. Er
den fremmede handelsrejsende, der sælger disse Varer her i Landet, beskattet i Forhold til
den næringsdrivende Borger, der maa skatte baade til Stat og Kommune? Et Adgangsbevis
koster kun 160 Kr. aarlig; regne vi nu, at han gør 3 å 4 Rejser om Aaret, kan han altsaa
handle hele Landet otier for en Afgift til Staten af 53Va å 40 Kr. for hver Gang, hvad
der maa betragtes som en saare ringe Afgift i Forhold til den Omsætning, der gpres i vor
Branche. I vort Naboland Sverrtg er Afgiften ogsaa betydelig hpjere.
Ville vi underspge, hvor megen Arbejdsløn der unddrages Landet for de forskellige
I)er omtalte Varers Tilberedning, fiitbe vi, at denne udgpr: