Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

Om Undtagelsestariffer f. Godssorsend. med de danske Statsb-. 482 ttoner), lige med eller hpjere eller lavere end den lokale Takst jfor jsamme Vare fra Vam- drup til vedkommende danske Station? vS' ftLlrc hole maa det da siges, at de danske Statsbaner konsekvelt fastholde den mætning, at den Takst, der af os skal indregnes i de gennemgaaende Ta- riffer, er vor tilsvarende lokale. Men ved den nærmere Undersøgelse er der Anled- ning til at skelne mellem fygende tre Tilfælde af Fragtnedscettelser. a. Nedsættelsen i Ekspeditionsgebyret. I Danmark som i alle andre Lande sammensættes enhver Godstakst af to Bestanddele: 1) det konstante Belpb eller Ekspeditionsgebyret, der er Vederlaget for Godsets Ekspedition og Behandling paa Afgangs- og Bestemmelsessta- tionen, og 2) Transportgebyret, det efter Afstanden vekslende Vederlag for Godsets Fprsel over Banelinien. Det koilstante Belpb er i Reglen den mindste Del af Fragten, hos os er det saale- des kun 6V2 Øre pr. 100 Kg. for Vognladningsgods, 10 å 12 Øre pr. 100 Ka. for Fragtstykgods. Det konstante Bclpb eller Ekspeditionsgebyret bnrde i og for sig aldrig beregnes mere eitb en Gang, selv om Transporten bevæger sig over flere Baner; thi der er kun en Afgangs- og en Bestemmelsesstation. I de fleste gennemgaaende Tariffer frafalde derfor Afgangs- og Ankomstbanen hver fit halve Ekspeditionsgebyr, medens de mellemliggende. Baner slet intet Ekspeditionsgebyr oppebære. Ikke desto mindre er det lykkedes de danske statsbaner at bevare deres fulde Ekspeditionsgebyr i næsten alle gennemgaaende Tariffer. Grunden hertil er atter den, at vore Takster crc saa lave, navnlig for lange Af- stande, at vi have kunnet vægre os ved at give den sædvanlige Nedsættelse. Kun i den gen- nculgaacndc Tarif for stenkul o g Kotes mellem Tyskland og Danmark have vi i bcit allersidste Tid frafaldet vort halve Ekspeditionsgebyr, 31/« Kr. pr. Vognladning. Dm tyske Nedsættelse kan her sættes til ca. 50 Kr. pr. Vognladning. b. Nedsættelser i Transportgebyret. Saadanne stemme ikke med vore Principper og ses kun at Deere indrpmmede i to Tilfælde i den dansk-tyske Forbindelse, nemlig: 1° . For Stangjcern, Faconjoern, Skinner, Jcern-og Staaltraad og lignende grove J cernvarer (Uudtagelsestakst 9 b, hvis fuldstændige Nomenklatur frem- gaar af vedlagte Bilag). Denne Indrømmelse bestaar fra gammel Tid. Vi skulde her ind- regne Takst 5 med halvt Ekspeditionsgebyr, men indregne Takst 7 med fuldt Ekspeditions- gebyr. Ogsaa Tyskerne give en væsentlig Nedsættelse, ligesom vor paa ca. 25 pCt. , Da de nævnte grove Joernvarer ikke produceres her i Landet, er Foranstaltningen i hpj Grad i det danske Forbrugs Interesse. Herom kan man henvise til, hvad der anfpres S. 182 i Handelsberetningen for 1890, hvor det fremhæves, at Danmark trods sin Lidenhed er et af be bedst betjente Lande paa Joemmarkedet, noget, der i væsentlig Grad skyldes vore Dampskibe og Jcrrnbancr. For pvrigt blev Rcdsættelsen i sin Tid kun ydet mod, at der gaves Nedsættelser i tyske Andele for adskillige danske Eksportartikler (Korn, Huder og Skind; Kpd, Fedt og Flcesk; Sprit og Brændevin). Den anden Undtagelse er for folgende Gødningsmidler, som ikke pro- duceres her i Landet: (Undtagelsestarif 10) Kalisalte, raa, saasom Kaimt, Karnalit, Kiserit, Krugit, Schpnit og Sylvinit, samt (Undtagelsestarif 11) fvsforholdige Slagger, Thomasslagger og andre mineralske Fosfater, i raa eller malet Tilstand.