Louis Pasteur

5 stillinger i al Stilhed i Forglemmelse for de højere Dyrs Vedkommende; men Mikroskopets Opdagelse og Udbredelsen af dets Brug lærte nu os at kjende en hel ny Verden af levende Væsener i de saakaldte Infusionsdyr i videste Forsland (Infusorier, encellede Alger o. s. v.), og saa blev det disse for det blotte Øje i Reglen usynlige Dyr og Planter, hvis Oprindelse man troede at maatte for- klare ved en Selvdamielse. Ogsaa disses Oprindelse fra le- vende Væsener af deres egen Art blev dog oplyst, medens Undersøgelsesmidlerne forbedredes; men samtidig opdage- des endnu langt mindre og simplere organiserede Væsener, de saakaldte Mikrober (s. ndfr.), som netop især fandtes i gjærende Vædsker eller i forraadnende Legemer, og saa blev det dem, hvis Tilværelse maatte forklares ved og tjene til Bevis for en Selvdannelse. Først i dette Aarhundrede tog man fat paa en viden- skabelig Undersøgelse af Gjæringen og Forraadnelsen, og det var da væsentlig Kemikerne, der havde Æren af først at tage Spørgsmaalet under alvorlig Behandling. Den For- klaring af det, man nærmest var bleven staaende ved paa den Tid, da Pasteur optog Spørgsmaalene, var Liebigs ældre The or i, og den skal derfor omtales i al Korthed, væsentlig med Liebigs egne Ord: »Alle organiske Væsener lide efter deres Død en Forandring, hvorved deres Legemer efterhaanden for- svinde fra Jordens Overflade; af det stærkeste Træ er der, som Følge af Atmosphærens Indvirkning, 30—40 Aar efter dets Fælding kun Barken tilbage; Blade, unge Grene, Straa, der tilføres Markerne som Gjødning, saf- tige Frugter o. s. v. forsvinde langt hurtigere; i endnu kortere Tid tabe Dele af Dyr deres Sammenhæng uden at efterlade Andet, end de uorganiske Elementer, som ned- stamme fra Jorden. Den nærmeste Aarsag til disse Organismernes Forandringer efter Døden er den Virk- ning, Luftens Ilt udøver paa mange af deres Bestand- dele. Denne Virkning er betinget af en vis Temperatur og finder kun Sted under Tilstedeværelse af Vand; Frostkulde og Koghede ophæve den.