Louis Pasteur

7 danne Vædsker, overladte til sig selv, undergaa en Om- sætning, saa ses det mærkelige Fænomen, at begge Stoffer, baade det forraadnelige og det uforraadnelige, forsvinde, idet de henfalde i nye Produkter; det sidste vilde have holdt sig uforanderligt, hvis det førstnævnte ikke havde været tilstede. Lader man et forraadneligt Stof, f. Ex. Blod, Ostestof, Blodets Trævlestof eller dy- risk Slim, gaa i Forraadnelse, og sætter man det i denne Tilstand til uforraadnelige organiske Opløsninger, f. Ex. Sukkervand, Opløsninger af Mælkesukker eller Urinstof, saa lide ogsaa disse en Omsætning, der betegnes ved at de gaa i Gjæring. Man vil nu let forstaa Forskjellen mellem Forraadnelse og Gjæring. Alle uforraadne- lige Æmner kaldes gjærbare, naar de besidde den Egenskab, i Berøring med raadnende Stoffer at lide en Omsætning; denne Omsætningsproces kaldes Gjæring; det raadnende Legeme, hvoraf denne betinges, kaldes et Ferment, en Gjæringsvækker. Alle forraadnelige Æmner blive i Forraadnelsestil- stand til Fermenter, d. e., de faa i denne Tilstand Evne til at bringe ethvert gjærbart Legeme i Gjæring, og denne Evne beholder Fermentet indtil dets Forraadnelse er fuldendt.« Dette er i Korthed Liebigs ældre Theori. Vi om- talte ovenfor lejlighedsvis, at der netop særlig i gjærende Vædsker eller forraadnende Legemer findes talløse le- vende Væsener, de mindste af alle kjendte Organismer, Mikroberne, saaledes ville vi i det Følgende kalde dem, fordi det var det Navn, hvormed Pasteur i al Alminde- lighed betegnede dem1). Om disse Organismer udtalte Liebig, »at deres Tilstedeværelse, hvis Udspring er al- deles ukjendt, bliver bragt i Forbindelse med Forraad- nelsens og Gjæringens Produkter; da man ikke kan for- ') »Mikrober« er i Grunden kun en Fællesbetegnelse for Bakte- rier, Gjærsvampe og andre Former af mikroskopiske Orga- nismer, som man først efterhaanden har lært at adskille.