Louis Pasteur

8 klare disse Produkters Dannelse paa anden Maade, tager man altsaa en Aarsag til Hjælp, som er aldeles ufor- staaelig. Den Mening, at dyriske Æmners Forraadnelse hidrører fra mikroskopiske Dyr, ligner Forestillingen hos et Barn, der vil forklare Rhinstrømmens hurtige Løb af de mange Rhinmøller ved Mainz, hvis Hjul med Magt fører Vandet hen imod Bingen.« Vi liave indskrænket os til nærmere at omtale Lie- bigs Theori; en anden kemisk Theori holdt sig ved For- klaring af Gjæringen væsentlig til de saakaldte Kontakt- virkninger og Katalyser, ved hvilke den blotte Til- stedeværelse af, Berøring med, et vist Stof frembringer Forening af to andre Stoffer eller Sønderdeling af et an- det Stof, uden at de selv paavirkes deraf; f. E. naar Ilt og Brint forener sig til Vand ved Tilstedeværelse af Platinsvamp; vi kunne dog blot nævne dette i Forbi- gaaende; det fælles for disse forskjellige Synsmaader var det, at de søgte at forklare Gjæring og Forraadnelse som blot kemiske Processer. Der var imidlertid, allerede omtrent 20 Aar før Pa- sleur tog fat paa Spørgsmaalet, gjort en betydningsfuld Opdagelse, som hørte herhen; det var i 1836 at C agn i ar cl- Latour og uafhængig af hamSchwann havde fundet, at den Gjær, der dannes ved den almindelige Brændevins- og Ølgjæring, alene beslaar af en lille, for det blotte Øje usynlig, levende Plante, Gj ærs vamp en; støttet herpaa blev der saa af forskjellige Undersøgere gjort en Del Forsøg for at bevise, at denne Gjærsvamp ved sin Livs- proces var den egentlige Aarsag til Gjæringen, hvorved Sukkeret i de gjærende Vædsker spaltedes i Alkohol (Vin- aand) og Kulsyre. Her var der altsaa opstillet en Theori, der i Modsætning til den kemiske Theori tydede Gjæringen som bevirket af en ren Livsvirksom- hed, altsaa, som den kaldes, en vitalistisk Theori. Stri- den mellem disse lo Opfattelser var i fuld Gang, da Pasteur optog sine Undersøgelser over Spørgsmaalet. Pasteur viste nu først, at der var andre Gjæ-