Louis Pasteur

13 tænkes, at Mikroberne ere komne ind i Kolben med selve det paagjældende Forsøgsæmne, eller at de have været tilstede forud paa Glassets Vægge, eller at de ved Glassets Henstand med Gjæringsæmnet ere faldne ned i det med Luftens Støv. Pasteur paaviste nu, i Tilslut- ning til ældre Forsøg af Andre, at selve den gjærbare eller forraadnelige Substans ved Kogning kunde befries fra de paa og i den aflejrede Mikrober; det samme gjaldt Glaskolben, og ved forskjellige Forsøgsanordninger kunde man endelig hindre Luftens Støv i at komme ind i Kolben; dette kunde saaledes ske ved at filtrere Luften gjennem Bomuld, ved at lede den ind gjennem et glødende Rør, hvori alt dens Støv blev opbrændt, eller endnu simplere, ved at lade Kolbens Hals løbe ud i et langt, nedadbøjet Rør, saa at Luften, naar den efter Kognin- gens Afslutning trængte ind, maatte passere dette snævre Glasrør, paa hvis fugtige Vægge Støvet saa aflejredes. Der er endnu mange Forsigtighedsregler og Hensyn at tage, naar saadanne Forsøg skulle lykkes, men her maa det være nok at fremhæve, at Pasteur ved sine Forsøg viste, at man kunde holde Mikroberne borte fra de gjærbare og forraadnelige Stoffer, og at der saa aldrig indtraadte Gjæring eller Forraadnelse, ligesom det omvendt ved Kontrol- forsøg paavistes, at naar Luftens Mikrober ikke holdtes borte, indtraadte de paagjældende Gjæringer altid. Det var altsaa væsentlig i Luftens Støv, at Pasteur søgte Mikroberne, og han paaviste ved særegne Under- søgelser deres Forekomst i dette, særlig ogsaa i den Bom- uld (eller glødede Asbestuld), der var brugt til Luftens Filtration. Herved førtes han ind paa en Række Under- søgelser om Luftens Indhold af Mikrober, og i Forbin- delse med disse og hans Gjæringsforsøg stod endelig en experimental Afgjørelse af Spørgsmaalet om Selvdannelsen. Vi ville omtale de herhen hørende Forsøgsrækker af ham væsentlig under det Synspunkt, deres Betydning for