Louis Pasteur

14 det sidst nævnte Spørgsmaal, det om Selvdannelsens Tilværelse, afgiver. Ved sine Gjæringsforsøg havde Pasteur gjort en ud- strakt Brug af Kogning som Middel til at dræbe Mikro- berne i de gjærbare Æmner; dette var ikke noget Nyt, men egentlig meget gammelt; bl. A. var en udstrakt praktisk Brug deraf allerede i 1810 fundet af Fransk- manden Appert ved Fabrikationen af hans Conserver, henkogte Levnetsmidler, opbevarede i Beholdere, der lukkedes lufttæt under Kogningen. Man havde imidlertid aldeles ikke forstaaet, hvad det var, her foregik; Kemi- kerne paastode, at disse Conservers Holdbarhed beroede paa, at Luftens Ilt var udelukket fra dem, altsaa ganske i Overensstemmelse med deres Gjæringstheorier. Saa- snart lidt Luft, d. v. s. Ilt, hed det, kom ind i Behol- deren, gik de henkogte Sager i Gjæring. Pasteur der- imod paastod efter sine Forsøg, at det slet ikke var den Ilt, der kom ind med en Luftblære i en Conserve- beholder, som foraarsagede Gjæringen, thi man kunde meget vel have uforandrede Conserver, selv med et be- stemt paaviseligt Indhold af Ilt i Beholderen. Det var overhovedet ingenlunde altid, at Indbringelsen af en ringe Luftmængde i Beholderen blev fulgt af Gjæring. Til Bevis herfor tog han en Række Glaskolber, fyldte dem halvt med en gjærbar Vædske og trak ved Flamme- varme Kolbens Hals ud i et fint opad vendende Rør. Derpaa kogte han Vædsken, og inden han afbrød Kog- ningen, under hvilken Dampen strømmede ud af Røret, tilsmeltede han dette. Af en saadan Kolbe er Luften altsaa uddreven ved Vanddampene; men saa saare man afbrækker den tilsmeltede Spids, strømmer den ydre Luft stærkt ind og river med sig alt det Støv, der svæver i den. Tilsmelter man saa alter Røret, og stiller Kolben hen, saa vil det vise sig, om Vædsken vil gaa i Gjæring. Ved Forsøg med et større Antal saaledes præparerede Kolber paaviste Pasteur, at, paa hvilket Sted han end anstillede disse Forsøg, var der dog altid