Louis Pasteur

16 thi ellers vilde jo alene Mikrobernes Udelukkelse fra de gjærbare eller forraadnelige Æmner ikke kunne hindre en Selvdannelse, for hvilken iøvrigt alle Betingelser (Luft, passende Temperatur og Fugtighed) vare tilstede. Men de nu omtalte vare ikke cle eneste Forsøg, Pasteur anstillede over Spørgsmaalet om Muligheden af en Selv- dannelse. En anden fransk Videnskabsmand, Pouchet, havde ment ved en Række af Forsøg at kunne godt- gjøre, at en Selvdannelse af Mikrober virkelig fandt Sted. Pasteur foretog nu en Række Kontrolundersøgelser, hvorved han godtgjorde at Pouchets Forsøg manglede Beviskraft, fordi Pouchet ikke havde været tilstræk- kelig opmærksom paa de Veje, ad hvilke Mikroberne kunde komme ind, og derfor ikke havde faaet dem ude- lukkede fra sine Apparater, men troede, at de i Virkelig- heden udefra indtrængte Mikrober vare selvdannede i de gjærbare Æmner i hans Apparater. Tilsidst anmodede Pasteur Akademiet om at nedsætte en Kommission til Afgjørelse af Striden mellem ham og Pouchet. Dette skete. Pasteur udtalte, at det paa ethvert Sted var muligt at paavise, at der gaves Rumfang af Luft, som ikke indeholdt Mikrober og derfor ikke kunde virke Gjæring; Pouchet udtalte, at han overalt, hvor han bragte Luft ind til gjærbare Æmner, vilde faa Gjæring. Det var i Januar 1864. Da Forsøgene skulde gjøres, forlangte og fik Pouchet dem opsatte til Juni. Men ogsaa i Juni trak Pou- chet sig tilbage, saa at denne videnskabelige Tvekamp paa Experimenter ikke blev til Noget. Akademiets Udtalelse gav imidlertid Pasteur Ret. Hvad der blev det sikre Udbytte af Pasteurs Under- søgelser over Selvdannelsen det er, at der ikke fin- des noget videnskabeligt Bevis for, at der overhovedet existerer en Selvdannelse af le- vende Væsener. Pasteur udtalte dette oftere med de Ord: »Selvdannelsen er en Chimære«, og nu er det en al- mindelig fastslaaet videnskabelig Sandhed. Der er i Virke- ligheden heller ingen videnskabelig Nødvendighed for An-