Louis Pasteur

17 tagelsen af en Selvdannelse; det at enkelte Theorier, f. Ex. Darwinismen, ikke kan undvære den, beviser kun, at der gives metaphysiske Spekulationer, for hvilke det kan være ønskeligt, at dens Tilværelse kunde bevises ved videnskabelige Forsøg, men Videnskaben har kun med Erfaringen, ikke med metaphysiske Spekulationer at gjøre, hvad Pasteur selv ofte nok hævdede. Saa meget staar fast, at »naar enhver Udvikling af levende Væsener i Æmner, der erfaringsmæssig afgive en for- trinlig Jordbund for deres Formerelse, udebliver, saasnart Adgangen for levende Væsener til de paagjældende Æmner er spærret, og naar der omvendt udvikler sig et rigt Liv, saasnart kun det ringeste Antal levende Væsener faar Adgang, saa er det berettiget at slutte, at den levende Celle ikke kan dannes af døde Æmner, men altid kun af en anden levende Celle«1). Det er altsaa klart, at hele Pasteurs Lære om Gjæringen og Forraad- nelsen med Nødvendighed forudsætter, at der ikke findes nogen Selvdannelse. En Side af Pasteurs Gjæringsundersøgelser, vi endnu ikke have omtalt nærmere, er det Resultat, han kom til, at hverArtGjæring besørges af sin bestemte Art af Mikrober; det var dette han, som vi ovenfor saa, mente at have paavist for Alkoholgjæringens, Mælkesyre- gjæringens, Smørsyregjæringens og Eddikesyregjæringens Vedkommende. Dette har nu ganske vist ikke holdt Stik i alle Enkeltheder; der gives f. Ex. forskjellige Mikrober, som kunne bevirke Smørsyregjæring, o. s. v.; omvendt kan samme Mikrob under forskjellige Forhold bevirke forskjellige Gjæringer; endelig ere nogle Gjæ- ringer sammensatte Processer, betingede af flere Mikrobers Livsvirksomhed. Men dette formindsker saa meget mindre Pasteurs Fortjeneste, som alle disse og mange flere senere oplyste Enkeltheder kun ere indvundne paa Grundlag af de af ham indførte Undersøgelses- og Forsøgsmethoder. ') Jvfr. Fliigge: »Die Mikroorganismen«. 1885. S. 15. 2