Louis Pasteur

18 Et er der, som allerede Pasteur selv betonede som den vigtigste og første Betingelse for Gjennemførelsen af alle herhen hørende Undersøgelser, det er Nødvendigheden af at skaffe sig Renkulturer, d. v. s. ublandede Kul- turer af de enkelte Mikrob-Arter, hvis Livsvirksomhed man vil undersøge; det er jo netop Læren om disse smaa Organismers Livsarbejder, der er Gjenstanden for den nye Videnskab, Pasteur har grundlagt. At skaffe en Renkultur af en Mikrob, fri for enhver Tilblanding af fremmede Arter, er, naar man erindrer disse Legemers yderst ringe Størrelse og deres uhyre Udbredelse overalt i de mest forviklede Sammenblandinger, en yderst van- skelig Opgave, og maatte være det endnu mere for Pasteur, den første, der søgte at løse den. Naar man derfor senere har lært Methoder, som • Pasteur ikke kjendte, der kunne lette dette Arbejde, og naar man senere er bleven klar over, at det igrunden kun var meget faa Mikrober, Pasteur fik dyrket rent, og at det ogsaa er sandsynligt, at nogle af hans Rénkulturer ikke vare saadanne, men Blandingskulturer, saa er det dog ikke mindre vist, at Pasteur ikke blot paaviste Nød- vendigheden af, og selv indførte, Renkulturer, men ogsaa paaviste Grundlagene for de Methoder, der senere have udviklet sig, og ved hvis Hjælp man efterhaanden mere og mere har faaet Herredømme over sine Kulturers Renhed. Hvad der saaledes gjælder Renkulturerne, gjælder ikke mindre paa alle andre Omraader af det store viden- skabelige Fag, Pasteur grundlagde. Overalt har han vist Vejen, baade i Retning af de Opgaver, der efterhaanden skulle løses, og af de Methoder, der herved skulle bruges; hele Grundlaget for den nu saa vidt udviklede Teknik, ved hvis Hjælp disse smaa Mikrober og deres Livsvirksomheder undersøges, skyldes Pasteur. Der er indført Forbedringer af Andre, f. Ex. Schröters og Kochs Indførelse af faste Æmner (Kartoffelskiver, Gelatine o. s. v.), for paa dem at sprede og dyrke Mikroberne,