Louis Pasteur

19 endvidere de forskjellige Methoder til at farve dem o. s. v., men der er ikke indført nogen virkelig ny Grundtanke i den Pasteurske Lære om dem og deres Livsvirksomheder eller i hans Undersøgelsesmethoder. Et kort Overblik over de mange Omraader, for hvilke denne nye Viden- skab allerede nu har f'aaet en gjennemgribende Betyd- ning, skal afslutte vor Omtale af Pasteurs Gjæringsunder- søgelser: Allerede Pasteur selv førtes ind paa flere af disse Omraader; saaledes undersøgte han Grund- forholdene ved Eddike fabrikationen og Vin- og Ølgjæringen. For Vingjæringens Vedkommende var det bl. A. de saakaldte Sygdomme i Vinen, han hen- vendte sin Opmærksomhed paa, d. v. s. Forandringer, hvorved deres Smag og Duft forringes eller paavirkes saaledes, at de blive helt ubrugelige. Da Frankrig er et Land, som i Vinavlen har et af sine Hovederhverv, drejede det sig her om store Summer, der aarlig gik tabt ved disse »Sygdomme«, som netop paa den Tid særlig hjemsøgte Landet. Pasteur fandt baade deres Aarsager og Midlerne mod dem. Aarsagerne vare Mi- krober, der som fremmede Gjæster vare komne ind i den gjærende Vin og forstyrrede den normale Vingjærings Resultater. Pasteur viste nu, at naar dette Onde blev angrebet i rette Tid kunde det standses, og Vinen reddes og beholde alle sine bedste Egenskaber; og han viste, at Midlet var simpelt og let at anvende; det var kun en simpel Opvarmning til c. 60 0 C., hvorved de skadelige Mikrober standsedes i deres Udvikling og Vinen bevaredes. Pasteur oplyste selv, at dette ikke var noget nyt Middel, men allerede kjendt i Oldtiden - og endnu i forrige Aar- hundrede atter benyttet og tilraadet; dog var det gaaet i Glemme, og naar Pasteur nu som Resultat af sine Gjæringsundersøgelser paaviste dets almindelige Anven- delighed, tilkommer der visselig ham alene Æren derfor, og det er med fuld Ret, at dette Middel, Pasteurisationen, er kommen til at bære hans Navn. Frankrigs Vinavlere 2*