Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

Indholdet af Alkohol ligefrem kan aflæses paa det Punkt af Alkoholometrets Stilk, der staar i Væskens Overflade. Ethvert Alkoholometer er indrettet til at bruges ved en aldeles bestemt Temperatur, og kun ved denne Tempera- tur viser det rigtigt, da Spiritus, som alle Legemer, udvider sig ved Varmen og derved faar en mindre Vægtfylde, og omvendt trækker sig sammen og altsaa faar en større Vægtfylde i Kulden. De fleste Lande have bestemte Alkoholometre og bestemte Temperaturer, der skulle anvendes i Handelen; de fleste Alkoholo- metre ere imidlertid forsynede med et Termometer og en Inddeling, der angiver, hvormeget der skal trækkes fra for hver Grad over Normaltemperaturen, og hvor- meget der skal lægges til for hver Grad under denne. I Danmark benyttes Spendrups Glas-Gradestok, indrettet til en Temperatur af 9 0 R. = ll»/4 0 C. og ind- delt fra O (rent Vand) til 18 V2 Grad (absolut Alkohol); Inddelingen gik oprindelig kun til 16 °, hvilket svarer til noget over 93 Rumfangsprocent ren Alkohol, idet man dengang ikke fremstillede stærkere Spiritus; senere er Inddelingen fortsat op til 18’/2 °. Alle Alkoholometre vise kun rigtigt i Væsker, der alene indeholde Alkohol og Vand; dersom der tillige findes andre Stoffer, der have Indflydelse paa Vægtfylden, kunne de ikke bruges, og man maa da bestemme Alkoholmængden ad kemisk Vej ved Destillation. Det kan her bemærkes, at man i den senere Tid arbejder stærkt paa at fremstille Alkohol ad anden Vej end ved Gæring, næmlig ad rent kemisk Vej af en Luftart, Acetylen, der nu kan fremstilles meget billigt, og som ogsaa søges anvendt til Erstatning for den almindelige Belysningsgas. Fabriksmæssigt fremstilles Alkohol af for- skellige Raastoffer, næmlig dels af saadanne, der inde- holde Stivelse, som først maa omdannes til Sukker, dels af saadanne, der indeholde Sukker færdigdannet og endelig ved ligefrem Destillation af alkoholholdige Væsker, navnlig Vin, hvilken jo iøvrig selv er frem- stillet af sukkerholdigt Raastof. Som stivelseholdigt Raastof anvendes dels Kartofler, dels Kornsorter (navnlig Byg, Majs, Ris, Rug og Hvede), og Fremgangs- maaden er den, at man først koger Stoffet for at faa Stivelsen omdannet til Klister og dernæst omdanner