Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

 I **»■ - 99 denne til Sukker, hvilket hidtil næsten altid skete ved Hjælp af Malt, i den seneste Tid ogsaa ved Hjælp af særlige Skimmelsvampe. Dette fremstilles ved at lade Korn, navnlig Byg, spire, hvorved der i Kornet dannes et ejendommeligt Stof, Diastase, som har denÆvne at kunne omdanne Stivelseklister til Sukker. Da Diastasen virker bedst ved en Temperatur af 60—63°C., behandler man de nu oftest under Tryk kogte Raastoffer med Malt ved denne Temperatur, og naar Forsukringen er tilendebragt, afsvales den søde, tyndtflydende „Mæsk“ til en for Gæringen passende Temperatur, hvorefter der tilsættes Gær (fra en tidligere Gæring). Denne begynder sin Virksomhed med en stærk Formering, og en stor Del af den nydannede Gær samler sig paa Væskens Overflade; Gæringen bliver nu livlig, der danner sig dels Alkohol, som bliver i Mæsken, dels Kulsyre, som undslipper i Form af Luftblærer; disse samle sig tildels i større Blærer under Gærlaget paa Overfladen, gennembryde dette og sætte derved hele Mæsken i en kogende Bevægelse. Den stærke Gæring frembringer (som enhver Livsvirksomhed) en betydelig Temperaturstigning og varer som Regel 2 Døgn, der- efter følger en svagere „Eftergæring“ i et Døgn og endelig paa den fjerde Dag bringes Mæsken i Destillations- apparaterne, hvor Alkoholen skal afdestilleres. Gæren opsamles forinden, vaskes og presses (oftest sammen med Stivelse), og benyttes i denne Tilstand til Gæring af Brøddejg. Foruden Kulsyre og almindelig Alkohol dannes ved Gæringen endel andre, flygtige Stoffer, forskellige efter den benyttede Gærraces og Raastoffernes Natur, og disse Stoffer ville — selvfølgelig tilligemed en betydelig Mængde Vand — forflygtiges sammen med Alkoholen ved Destillationen og give derved Alkoholen en fremmed, hovedsagelig ubehagelig Lugt og Smag. Disse Stoffer, der med et fælles Navn kaldes Fuselolier, lade sig kun ved særlige Processer skille fra Alkoholen, og man gaar ved den første Destillation hovedsagelig ud paa at fremstille Alkoholen saa stærk, d. v. s. saa vandfattig som muligt. Hertil har man konstrueret overordentlig sammensatte og sindrige Apparater og vinder i disse den s.k. Raasprit, der sædvanlig holder c. 80 Rumfangs- procent Alkohol, ofte mere. Den videre Behandling af