Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
Vin.
Vin (T. Wein, Fr. Vin, E. Wine) er gæret Druesaft,
dog udstrækkes Begrebet ofte til ogsaa at omfatte andre
gærede Frugtsafter (Frugtvin) og forskellige Drikke, der
i større eller mindre Grad ere Kunstprodukter. Drue-
saften bestaar af Vand og Sukker samt noget Vinsten,
Vinsyre, Æblesyre, Æggehvidestoffer og Garvestof; kun
i en enkelt Sort Druer indeholder Saften et rødt Farve-
stof, ellers findes dette (hos de blaa Druer) i Skallen.
Ved Fremstillingen af Vin blive Druerne først skilte
fra Stilkene og derpaa knuste, og Gæringen af Saften
begynder herefter uden nogen Tilsætning af Gær, idet
Drueskallerne altid ere helt besatte med Gærceller.
Til Fremstilling af hvide Vine kan man foruden
grønne Druer ogsaa benytte blaa, naar man blot fra-
skiller disses Skaller, inden der ved Gæringen har
dannet sig Alkohol, da Farvestoffet kun er opløseligt
heri men ikke i Vand. Til røde Vine lader man Saften
af blaa Druer gære sammen med Skallerne, og saasnart
Vinen har faaet den rette Farve, fraskilles Skallerne ved
Presning. Den frapressede Saft, Mosten, underkastes
nu en kraftig Hovedgæring, oftest ved 12 — 25° C.,
der varer 12 — 14 Dage, undertiden kortere, naar man,
som mange Steder i Frankrige, rører kraftig rundt i
Mosten de første Dage. Efter Hovedgæring tappes
Vinen paa Fustager, der tilspundses og henligge i
kolde Kældere; her finder en langsom Eftergæring
Sted, under hvilken Vinen klarer sig, idet Gæren
sætter sig til Bunds sammen med Vinsten (surt vin-
surt Kali se nedenf.), der er uopløselig i den dannede
Alkohol. Eftergæringen varer til hen paa Foraaret, og
den klare Vin tappes da fra og fyldes paa Lagerfadene,
hvor den gennemgaar en Lagring, der varer 2 —10 Aar.
Under Lagringen finder der en s. k. Modning Sted af
Vinen, navnlig bestaaende i en yderligere Udvikling af
dennes Buketstoffer; disse bestaa hovedsagelig af
forskellige Æterarter, der dels dannes under Gæringen,
dels opstaa under Lagringen ved gensidig kemisk Ind-
virkning af Vinens Syrer og de forskellige Arter Alko-
hol, der findes deri; tillige spiller Luftens Paavirkning
en betydelig Rolle. Oftest renses de Fade, paa hvilke
Vinene aftappes, ved Svovling, d. v. s. Afbrænding af