ForsideBøgerVarekundskab : Udarbejde…ik Paa Kolonialhandlere

Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

Detailhandel Fødevarer

Forfatter: Karl Meyer

År: 1898

Forlag: Axel Andersens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 301

UDK: 66.38

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
Svovl i selve Fadet, idet den derved udviklede Svovl- syrling dræber de paa Fadets Væg siddende Kim. En yderligere Forædling finder endelig Sted, efter at Vinen er aftappet paa Flasker. Ved Aftapningen er i Almindelighed følgende at bemærke: Naar Vinen har været transporteret, maa den først ligge stille nogle Uger for at klare sig, og yderligere foretages ofte en Klaring ved Tilsætning af Husblas, Æggehvide, Mælk o. 1. Imod de ofte anbefalede „Ekspres “-Klaringsmidler maa man som Regel være paa sin Post, da de ofte indeholde giftige Metalforbindelser, der kunne blive til- bage i den klarede Vin. Flaskerne maa være meget omhyggelig rensede (ikke med Hagl, der kan efterlade Bly paa Flaskens indvendige Side) og tørrede. De maa fyldes saaledes, at der bliver et tomt Rum paa c. 2 Cm.’s Længde mellem Vinen og Undersiden af Proppen, og denne skal være ny, god og udblødt i kogende Vand. Flaskelagringen sker paa et køligt Sted med jævn Temperatur hele Aaret om og saaledes, at Flaskerne ligge ned. Kun for enkelte sydlige Vine anbefales det at lade Flaskerne staa op og holde dem i et tempereret, om Vinteren svagt opvarmet Værelse. Man skelner oftest mellem udgærede Vine, ved hvilke man lader Gæringen forløbe, indtil den frivillig stanser (f. Eks. almindelige røde og hvide Vine), og ikke udgærede Vine, ved hvilke man ønsker at bibeholde en større Del af Mostens Sukker, hvorfor man paa et passende Tidspunkt stanser Gæringen ved at tilsætte saa meget Alkohol, at Gæren ikke længere kan fortsætte sin Virksomhed (f. Eks. Portvin, sød Sherry o. 1. „Sød- vine“). Gæringen kan iøvrig ogsaa stanses ved en Pasteurisering, der foretages paa samme Maade som ved 01. Særlige Sorter af søde Vine fremstilles enten som Malaga ved Tilsætning af indkogt Druesaft til den gærende eller udgærede Most, eller de tilberedes (som f. Eks. ægte Tokayer) helt eller delvist af Druer, der ere indtørrede paa Vinplanterne. Af Rosiner til- beredes en betydelig Mængde s. k. Cider, der her i Landet benyttes til Forskæring af hede Vine. MusserendeVine fremstilles paaforskelligMaade. Til Fremstilling af ægte Champagne benyttes mest lette Vine, som man efter et Par Aars Lagring tapper paa stærke Flasker tilligemed noget Sukkeropløsning,