Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■f
107
hvorefter man anbringer Flaskerne i et varmt Rum for
at fremkalde cn fornyet Gæring. Da Gæringen foregaar
i de lukkede Flasker, maa Kulsyren opløse sig og blive
i Vinen, hvorved der opstaar et meget stærkt Tryk,
der sprænger mange af Flaskerne. Naar Gæringen er
forbi, anbringes Flasken med Proppen nedad, saaledes
at Gær o. 1. samler sig paa Proppen; naar denne derpaa
løsnes, sprøjter noget af Vinen ud og tager Bundfaldet
med sig, og der tilsættes nu paany noget Sukker op-
løst i Vin eller Kognak (,,Likør“), hvorefter Flasken
igen tilproppes og overbindes paa bekendt Maade.
Mængden og Sammensætningen af „Likøren“ er meget
vekslende og betinger i høj Grad den færdige Cham-
pagnes Karakter som „sød“ eller „tør", svagt skummende
(crémant) eller stærkt skummende (mousseux).
Fabrikationen har tidligere været indskrænket til
Frankrige, men nu fremstilles ogsaa endel Champagne
i Tyskland. Det meste af, hvad der i Tyskland gaar
under Navn af „Sekt" eller „Schaumwein“, fremstilles
dog paa en anden Maade, næmlig ved at imprægnere
Hvidvin, der har faaet en Tilsætning af Sukker og
forskellige Æterarter, med Kulsyre paa den Slags Appa-
rater, der almindelig benyttes til Fremstilling af Soda-
vand. Saadan „Skum vin" fremstilles ogsaa her i Landet
baade af Vin og af Frugtvin.
Vinen kan lide af forskellige Fejl eller Sygdomme,
af hvilke de almindeligste ere foraarsagede af forskellige
Bakterier og andre Svampe, idet den f. Eks. kan blive
sur, begrundet paa Virksomheden af Eddikesyre- eller
Mælkesyrebakterier, lang, hvilket viser sig ved, at
den ikke ved langsom Udskænkning falder i Draaber
men trækker sig i Traade (navnlig ved Hvidvine),
bitter, flov, muggen o.s.v., alt paa Grund af Tilstede-
værelsen af særlige Svampe. Naar Vinen bliver sort,
skyldes dette, at den har været i Berøring med Jærn,
der med det i Vinen tilstedeværende Garvestof danner
Blæk. Naar disse Sygdomme ikke ere for vidt frem-
skredne, kan man som Regel hjælpe paa dem ved for-
skellige Behandlinger, saasom Klaring, Filtrering og
Pasteuring, hvortil som Regel slutter sig en Forskæring
for at dække den allerede opstaaede, daarlige Smag.
Ved Forskæring forstaar man en Blanding af to
eller flere forskellige Vinsorter, der foretages enten for