Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
ved Aromaen bedst bevares. De bør være saa friske
som muligt, hvilket kendes paa en smuk grøn Farve
og paa, at de udvikle en stærk Lugt ved at gnides itu
i Haanden. De bør ikke indeholde for mange eller
smaa Brudstykker og maa opbevares paa et tørt, koldt
Sted i sammenpakket' Tilstand.
Kapers (T. Kappern, Fr. Capres, E. Capers) er Blom-
sterknopperne af den ved Middelhavskysterne vildt-
voksende og paa sine Steder, navnlig i Sydfrankrige,
dyrkede Kapersbusk. Denne er en tornet, l1/«—% M.
høj Slyngplante med en rosenrød, firbladet Blomst.
Knopperne indsamles, naar de have naaet en Størrelse
som et Peberkorn eller en Ært, og man lader dem
derpaa visne, hvorefter de nedlægges i Eddike med en
større eller mindre Tilsætning af Salt eller i Salt alene.
Smagen bliver des finere, jo mindre Salt der anvendes,
men de stærkt saltede ere de holdbareste. Ofte, navnlig
i Frankrige, sorteres de ved Sigtning efter Størrelsen,
idet de mindste, altsaa yngste (Nonpareilles) ere de
fineste, derefter følge efter Størrelsen Surfines, Ca-
pucines, Capottes, Fines, Mifines og Communes.
De bedste (Provencekapers) komme fra Toulon,
Marseille, Cette og Nizza, men ogsaa Italien og Spanien
forsende ikke ringe Mængder. Gode Kapers skulle være
smaa, haarde, runde og helt tillukkede; gamle og for-
dærvede ere sortagtige, bløde og smagløse. Paa Farven
hjælpes ofte ved en Behandling med Kobber, der giver
en smuk grøn Farve.
Forfalskninger med Blomsterknopper af et lig-
nende Udseende (f. Eks. af Engblomme, Nasturtium o. fl.)
forekomme af og til, men opdages let, naar man aabner
Knopperne forsigtigt, hvorved de ægte Kapers vise sig
at bestaa af 4 Bægerblade, 4 Kronblade, talrige Støv-
dragere og en stilket Frugtknude, medens f. Eks. Eng-
blomme har 5 Bægerblade og ingen Kronblade, og Na-
sturtium har 5 sammenvoksede, til en Spore forlængede
Bægerblade og 5 Kronblade. Ogsaa de umodne, giftige
Frugter af en Art Vortemælk ere fundne anvendte
som Forfalskningsmiddel.
Ogsaa de langstrakte Frugter nedlægges i Frank-
rige i Eddike og gaa i Handelen under Navn af Cor-
nichons de caprier.