Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
heraf bør ikke overstige 10 %), Støvtraade af Safran
og andre Arter Krokus, Randblomsterne af den gule
Morgenfrue, der i rødfarvet Tilstand under Navn af
Feminel gaar i Handelen udelukkende ti] dette Brug,
Saflor og utallige andre tildels kunstigt farvede og ofte
besværede Plantedele. Denne Art af Forfalskning op-
dages dels ved Mikroskopets Hjælp, dels ved blot at
udbløde den paagældende Vare med Vand og forsigtig
at udbrede de enkelte Dele paa en Glasplade, hvorved
de fremmede Indblandinger ofte kunne ses med det
blotte øje. Pulveriseret Safran forfalskes med de
nævnte Plantestoffer, Gurkemejepulver, rødt Sandeltræ
o. m. a.; her er selvfølgelig en mikroskopisk Under-
søgelse nødvendig. S. k. Safransurrogat (kemisk
Safran) er Blandinger af Krydderier og Farvestoffer
(oftest Dinitrokresolkalium, der er giftigt), og inde-
holder kun sjældent Safran. Kapsafran er de i tørret
Tilstand sortebrune Blomsterblade af en i Sydafrika
voksende Busk, der indeholder et gult, i Vand opløse-
ligt Farvestof.
God Safran skal være temmelig ensfarvet (uden
for mange gu] Grifler), purpurbrun, tør og glinsende med
en kraftig Lugt og Farveævne, og ikke angrebet af
Midder eller Skimmel. Den maa opbevares meget tørt
og koldt, bedst i lukkede Blikdaaser.
E. Frugter og Frø.
Vanille (T. og Fr. Vanille, E. Vanilla'} er de næsten
udvoksne (indtil 25 Cm. lange og 8 — 10 Mm. brede),
men ikke fuldt modne og paa forskellig Maade tørrede
Kapselfrugter af Vanilleplanten. Denne, der vokser
vildt i Mellem- og Sydamerika og nu ogsaa dyrkes paa
Bourbon, Mauritius, Java, Ceylon o. fl. St., hører til
Gøgeurternes Familje og lever som Slyngplante, snyl-
tende paa andre Træer. Dyrkningen foregaar paa den
Maade, at smaa Stykker af Stilkene fastbindes paa
Træerne i en fugtig, varm Skov, hvorefter de hurtig
skyde Rødder, med hvilke de klamre sig fast til Træerne
og suge Næring af disse. Efter Afplukningen blive Frug-
terne underkastede en meget forsigtig Tørring, tidligere
altid ved Solvarme eller ved svag kunstig Varme, nu
undertiden paa den Maade, at de indelukkes i Kasser,