Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
; !
" I
125
i hvilke der er anbragt Skaale med Klorkalcium, et
Stof, der med stor Begærlighed tilsuger Fugtighed. Ved
denne Behandling udvikles den ejendommelige Aroma,
og Frugterne bedækkes ofte med et fint, hvidt Krystal-
støv bestaaende af Vanillin.
I den skandinaviske Handel forekommer kunBour-
bon-Vanille. God Vanille udføres ogsaa fra Meksiko,
ringere Kvaliteter fra Sydamerika.
Det Stof, der giver Vanillen dens særlige Værdi
er Vanillinet, der ikke findes i de friske Frugter
men dannes under Tørringen, i en Mængde af indtil
4,5 %; i en god Vare bør der ikke findes mindre end 2 °/0.
Vandmængden varierer fra 20 til 28 % og Askemængden
maa højst være 5 %. En god Vare skal være fyldig,
tung, lang, frisk, bøjelig og sejg og have en kraftig
Lugt og Smag. Den maa ikke være tør og altfor
rynket, hvilket er Tegn paa en overgemt Vare. Va-
nillen skal opbevares tørt og koldt i lufttæt lukkede
Beholdere; ofte indhylles hver „Stang“ i Tinfolie for
helt at udelukke Luften.
De almindeligste Forfalskninger bestaa i, at
Vanillinet ekstraheres, hvorefter Frugterne ofte be-
stryges med Perubalsam og undertiden indpudres med
Benzoesyre, der har en om Vanille mindende Lugt.
Undertiden erstattes den ægte Vanille med Frugterne
af andre Vaniller, der ikke have saa fin Lugt, navnlig
La Guayra, Pompona og brasilianske Sorter;
disse have en mere heliotrop- eller benzoeagtig Lugt
og ere sædvanlig kortere og bredere end den ægte.
I de senere Aar fremstilles ogsaa kunstig Va-
nillin, der i ingen Henseende skiller sig fra det i
Vanille forekommende. Ved Fremstillingen gaar man
enten ud fra et i Naaletræernes Saft forekommende
Stof, Koniferin, eller fra et Stof, Eugenol, der udgør
Hovedbestanddelen af Nellikeolie. Vanillin er hvidt,
krystallinsk, tungtopløseligt i koldt Vand, letopløseligt
i varmt Vand og i Alkohol.
Peber (T. Pfeffer, Fr. Poivre, E. Pepper) forekommer
dels som sort, dels som hvid Peber.
Sort Peber er de før Modningen afplukkede
og derpaa hurtig tørrede Bær af Peberbusken. Denne
er en 3—4 M. høj, klatrende Busk med lange Blom-