Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

9 vi aldrig Klor i fri Tilstand, men ofte i Forbindelse med Metaller f. Eks. i Forbindelse med Metallet Natrium som almindelig Salt. Brint træffe vi i Forbindelse med Ilt som Vand, og denne Forbindelse afgiver et særlig iøjnefaldende Eksempel paa et Forhold, som genfindes overalt, hvor to eller flere Grundstoffer indgaa For- bindelse med hinanden, næmlig det, at de, efter at have forbundet sig indbyrdes, fuldstændig miste deres oprindelige Egenskaber og først genvinde disse, naar de atter paa en eller anden Maade frigøres fra For- bindelsen med de andre Stoffer. Ilten er saaledes en Luftart (den udgør c. Vs af den atmosfæriske Lufts Rum- fang), der underholder Forbrændingen, medens Brint er en Luftart, der kan brænde med en overordentlig stærkt varmende Flamme; at ingen af disse Egenskaber gen- findes hos Vandet er bekendt nok. Men leder man en elektrisk Strøm igennem Vandet, faar man dette fuld- stændig sønderdelt i sine Bestanddele, som kan op- samles hver for sig. Paa lignende Maade er Forholdet ved alle andre kemiske Forbindelser, og dette er netop et Punkt, paa hvilket de adskille sig fra en anden Gruppe af sammensatte Stoffer, som vi kalde m e- kaniske Blandinger; i disse ere næmlig Stofferne kun løst sammenblandede og have derfor bevaret alle deres oprindelige Egenskaber. Som et Eksempel paa en saadan mekanisk Blan- ding kan nævnes den atmosfæriske Luft, der hoved- sagelig bestaar af c. V5 Ilt og c. 4/5 Kvælstof, foruden smaa Mængder Vanddamp, Kulsyre og nogle luftformede Grundstoffer, hvis Tilstedeværelse først er paavist i den allerseneste Tid. Medens Ilten i Luften tjener til at underholde Aandedrættet, virker Kvælstoffet navnlig som Fortyndingsmiddel for Ilten, og af denne mekaniske Blanding af disse to Luftarter indaande vi jo daglig store Kvantiteter. Naar derimod Ilt og Kvælstof ind- gaa kemiske Forbindelser med hinanden, da ere disse af yderst giftig Natur, som f. Eks. Salpetersyre, eller de forbinde sig yderligere med andre Grundstoffer som Kulstof, Brint og Svovl og udgøre da et af vore vig- tigste Næringsmidler, næmlig Æggehvide. Man plejer at inddele de kemiske Forbindelser i to store Grupper, næmlig de uorganiske og de or- ganiske. Til sidstnævnte Gruppe henregner man da