Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
alle de Forbindelser, der indeholde Kulstof, og hertil
høre Hovedmængden af de Stoffer, af hvilke Dyr og
Planter ere opbyggede.
De uorganiske Forbindelser kunne igen inddeles i
tre Grupper, næmlig Syrer, Salte og Baser. Syrerne
ere Forbindelser af Stoffer som Svovl, Kvælstof, Fosfor
og nogle flere med Ilt og, saaledes som vi i det daglige
Liv faa med dem at gøre, tillige med Brint, eller af
et Stof som Klor (og nogle nærstaaende Stoffer, Jod og
Brom) med Brint. Disse Syrer ere opløselige i Vand,
og en saadan Opløsning har altid en mere eller mindre
sur Smag. Den har tillige den Egenskab at farve de
fleste blaa Plantestoffer røde, hvilket let iagttages,
naar man dypper et med Lakmos blaatfarvet Stykke
Papir ned i en Syre. De Grundstoffer, der danne
Syrer, kaldes under eet Metalloider i Modsætning
til Metallerne, hvis Forbindelser med Ilt kaldes
Baser eller Metalilter (Metaloxyder). Af Metal-
ilterne ere de fleste uopløselige i Vand, som f. Eks.
Rust (Jærnilte), Mønje (Blyilte) o. s. v. Opløselige ere
af de almindelig forekommende væsentlig kun Ilterne
af Metallerne Natrium, Kalium og Kalcium, der kaldes
Natron, Kali og Kalk, idet disses Opløsninger dog
rettest maa betragtes som kemiske Forbindelser af
Metalilte og Vand, s. k. Hydrater. Saadanne Opløs-
ninger have en ludagtig Smag og farve de fleste røde
Plantestoffer blaa. Hvad endelig Saltene angaar, da
kunne disse betragtes som Syrer, hvis Brint er er-
stattet af Metal. Lægger man et Stykke Zink i Svovl-
syre, vil man iagttage, at der fra Zinkens Overflade
stiger Luftblærer* op gennem Væsken, indtil al Zinken
er opløst, og opsamler man denne Luftart og under-
søger den nærmere, viser den sig at være Brint. Ind-
damper man derefter Opløsningen, faar man et hvidt
krystallinsk Stof tilbage, der bestaar af et Salt, som
efter de Stoffer, hvoraf det er dannet, kaldes svovlsurt
Zink, eller oftest - paa Grund af en ældre Opfattelse
af Saltenes Natur *) - svovlsurt Zinkilte. Havde man
istedetfor Svovlsyre anvendt Saltsyre, der som nævnt
*) Tfølge denne betragtedes Saltene som direkte Forbindelse
af de brintfri Syrer og Metalilte eller for Saltsyrens Saltes
Vedkommende af Klor og Metal.