Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
kun bestaar af Klor og Brint, saa havde man ligeledes
faaet udviklet Brint, medens der var bleven dannet et
saltsurt Salt, der, da det bestaar af Zink og Klor,
kaldes Klorzink. Man taler i Overensstemmelse her-
med om svovlsure Salte (Sulfater), salpetersure Salte
(Nitrater), fosforsure Salte (Fosfater), Klormetaller
o. s. v. (Klorater ere ikke saltsure Salte, men Salte af
en Syre, der hedder Klorsyre, og som bestaar af Klor,
Brint og Ilt.)
Blandt de organiske Forbindelser træffe vi en stor
Del, der have Egenskaber tilfælles .med Syrerne, som
f. Eks. Kulsyre, Vinsyre, Eddikesyre, Oliesyre o. m. fl.,
og af hvilke vi kende talrige Salte, f. Eks. kulsurt
Natron (Soda) og kulsurt Kali (Potaske), eddikesurt
Blyilte o. s. v. Vi finde ogsaa endel organiske For-
bindelser, der nærmest have Karakter af Baser, og
som vi kalde Alkoholer; hertil hore blandt mange
andre den almindelige ved Gæring fremstillede Alkohol
og Glycerin. Sidstnævnte spiller en meget stor Rolle
derved, at det med endel forskellige organiske Syrer
danner Salte, der udgøre næsten alle de Fedtstoffer,
vi træffe paa i Naturen.
Af de organiske Forbindelser, der udgøre de vig-
tigste Bestanddele af Planterne og især have Betyd-
ning i disses Egenskab af Næringsmidler, maa navnlig
nævnes Kulhydraterne. Disse ere Forbindelser af
Kulstof, Brint og Ilt, og ere undertiden, som f. Eks.
Sukker, Gummi og Dekstrin, opløselige i Vand, under-
tiden, som f. Eks. Træstof (Cellulose) uopløselige. Meget
vigtige som Næringsstoffer ere endvidere Æggehvide-
stoffer og Fedt, hvilket sidstnævnte Menneskene
dog hovedsagelig tage til sig gennem den animalske
Næring.
En stor og vigtig Gruppe udgøre endelig Kul-
brinterne, der kun bestaa af Kulstof og Brint, og
som forekomme baade som faste Stoffer (f. Eks. Nafta-
lin), som Væsker (f. Eks. Petroleum) og som luftformede
Stoffer (f. Eks. Belysningsgas).
Betragte vi nu de Stoffer, der forekomme i den
daglige Handel, og som af forskellige Grunde kunne
blive Genstand for en kemisk Undersøgelse, saa vil
denne for de Stoffers Vedkommende, der ere af uor-
ganisk Oprindelse, som Regel kun gaa ud paa at be-