Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
XII. Bindemidler.
Grinnmi. Arabisk Gummi (Lat. Gummi arabi-
cum, T. Gummi, Fr. Gomme, E. Gum) er et Kulhydrat,
der bestaar af den af forskellige Træer udflydende og
i Luften stivnende Saft; denne dannes i rigelig Mængde
under Regntiden, og naar Barken derefter i den tørre
Tid slaar Revner, flyder Gummien ud af disse. Den
bedste Sort faas af en Art Akacia, der vokser i Øst-
og Vestafrika, medens andre Arter Akacia levere Gummi
af ringere Kvalitet. I Handelen skelner man mellem
to Hovedsorter, næmlig østafrikansk, ogsaa specielt
kaldet arabisk, og vestafrikansk eller Senegal-
gummi, idet der af begge Slags eksisterer en Mængde
forskellige Kvaliteter. Den bedste er den østafrikanske
Kordofangummi i klare, lyse Stykker, der opløse
sig i Vand til en ganske klar, tyk, klæbrig, svagt gullig
Væske, men som nu saa at sige ikke mere kommer
paa Markedet. Fra Arabien kommer intet.
God Gummi skal være saa lys som mulig og frem-
træde i klare Stykker; ringere Kvaliteter ere mørke,
rødlige og uklare og indeholde meget Gummigrus og
Støv. Opløsningen skal være klar og lys og maa ikke
farve blaat Lakmospapir rødt eller affarve det. I først-
nævnte Tilfælde findes fri Syre, i sidstnævnte Tilfælde
Svovlsyrling, hvilke Stoffer benyttes til Rensning og
Affarvning af den simplere Vare og ikke altid fjernes
omhyggeligt.
Som Surrogater for den ægte arabiske Gummi og
til Indblanding i denne benyttes Cap gummi, store,
urene, mørke. Stykker fra en Akacia, der vokser ved
Oranjefloden, Av s tr alsk eller Watt le-Gummi, fra
en avstralsk Akacia, Brasiliansk rimeligvis ogsaa af
en Art Akacia og Ostindisk (Feronia- og Ghati-
Gummi) af andre Træer, sædvanlig i klare, lyse Styk-
ker. En Indblanding af den almindelige Kirsebær-
gummi, af de forskellige Stenfrugttræer, opdages let
derved, at denne kun giver en daarlig og meget mørk
Opløsning. En Indblanding af Dekstrin opdages,
naar denne ikke er særlig renset, ved Lugten og iøvrig
let ved den kemiske Undersøgelse.