Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
gaar under dette Navn er imidlertid en Blanding af
Sesamolie og Talg el. lign, eller er udsmeltet af Hestens
Mankestykke men indeholder slet ingen Marvolie.
Tran (T. Thran, Fr. Huile de baleine, E. Train-oil,
whale-oil) er det flydende Fedt af forskellige Hvaler,
Sæler og Hvalrosser, og faas ved Udsmeltning af disse
Dyrs Spæk, der sidder i mægtige Lag under Huden.
Udsmeltningen finder dels Sted paa selve Fangstskibene,
dels paa Landingspladserne, og eftersom man derved
anvender stærkere eller svagere Varme, faar man hen-
holdsvis den brune og den lyse, hvide eller blanke
Tran. Den har altid en ubehagelig Lugt og Smag.
Tran anvendes nu hovedsagelig til Behandling af Læder
og i Sæbefabrikationen. Ogsaa af forskellige Fisk og
Fiskeaffald faas Tran ved Udkogning, f. Eks. Sildetran.
Tran forfalskes undertiden med Mineralolie.
Levertran (T. Leberthran, Fr. Huile de foie de morue,
E. Codliver-oil) faas af Leveren af forskellige Arter
Torsk, hovedsagelig af Kabel.jauen, der navnlig fanges
ved Lofoten og paa New-Foundlandsbankerne. Den haves
i forskellige Farver fra næsten farveløs til mørkebrun
og omtrent jævnsides hermed med en bedre eller daarlig,
tranagtig Smag. Den s. k. Damplevertran er oftest ud-
kogt ved Damp i luftfortyndet Rum.
Hval rav, Spermacet (T. Walrath, Fr. Cétine, Blanc
de baleine, E. Spermaceti) faas af en olieagtig Væske,
der findes dels i endel store Hulrum i Kaskelottens
Hoved, dels i en lang Kanal, der gaar fra Hovedet til
Halen. Ved Henstand, bedst i Kulden, deler denne
Olie sig i et fast, brunligt Fedtstof, der udgør den raa
Hvalrav, og en Olie, Spermacetolie, der renses og
bruges til Smøreolie og i Sæbefabrikationen. Den raa
Hvalrav giver ved Rensning et fast, hvidt Fedtstof, der
er at føle paa som Talkum, har en sødlig Smag og en
svag, ejendommelig Lugt. Det benyttes mest til Salver
og Pomader og forfalskes undertiden med Stearin.
Voks (T. Wachs, Fr. Gire, E. Wax) er et Stof, der i
kemisk Henseende slutter sig nær til Fedtstofferne, men
som dog i flere Retninger skiller sig skarpt fra disse.
Det bestaar næmlig dels ligesom disse af Fedtsyrer
og Alkoler, men tildels af andre end dem, der findes i