Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
Som Raastoffer anvendes dels de ovenfor nævnte
vegetabilske og animalske Fedtstoffer, dels forskelligt
Affaldsfedt, samt Natron- og Kalilud. Luden fremstilles
som Regel i Sæbefabrikkerne af Soda, kulsurt Natron,
og Potaske, kulsurt Kali, ved at koge disse med Kalk;
der dannes herved uopløselig kulsur Kalk, der sætter
sig tilbunds, medens den klare Lud („Sæbesyderlud«)
trækkes fra foroven.
Man skelner mellem ha ar de eller Natron sæber
og bløde Smøre- eller Kalisæber. De haarde Sæber
kunne atter være enten Kærnesæber, der ere skilte
fra det ved Forsæbningen dannede Glycerin, eller Lim-
sæber, der indeholde Glycerinen; Kalisæberne ere al-
tid Limsæber.
Kærnesæber koges i store, aabne Kedler, idet
først Fedtet smeltes, hvorefter Luden lidt efter lidt til-
sættes. Under stærk Skumning danner der sig herved
én halvtflydende Masse, den s. k. „Sæbelim«, der ind-
dampes noget, hvorefter der tilsættes almindeligt Salt,
den s. k. „Udsaltning«; herved bevirkes, at Sæben, der
er uopløselig i koncentreret Saltopløsning, skiller sig ud
og samler sig foroven, medens Glycerin og Salte bliver
i den s. k. „Underlud«. Denne trækkes helt eller delvis
fra og erstattes med en Saltopløsning, hvorefter man
fortsætter Kogningen, til Sæben flyder klart og har den
rette Konsistens.
Naar man anvender en svagere Saltopløsning, kan
man faa Sæben til at optage ikke ringe Mængder Vand
udover det sædvanlige Indhold, og Sæben kaldes da
„sleben«. Ofte erstattes endel af Fedtet med Harpiks,
der ogsaa kan danne Sæbe, dog af ringere Værdi end
Fedtsæbe. Saadan Sæbe siges at være „fyldt«.
Til de finere Toiletsæber bruges de reneste Fedt-
sorter, ofte i bleget Tilstand. Efter at Kærnesæben er
dannet, skæres den i tynde Spaaner, som æltes i Kulden
i særlige Maskiner sammen med Farvestof og Parfyme.
Massen skæres derpaa i Stykker, der ved Presning
mellem to Metalstempler faa den forønskede Form og
Paaskrift. Den høje Pris for saadanne Sæber betinges
dels ved Anvendelsen af særlig rene og gode Raastoffer,
dels ved de kostbare Parfymer.