Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
165
Fedtstof, over fedtede Sæber, men saadanne Sæber
maa ikke blive saa gamle, at dette overskydende Fedt
bliver harskt.
Til billigere Sæber er, som nævnt, en Tilsætning af
Harpikssæbe og Vandglas almindelig, og disse s. k.
Fyldstoffers Tilstedeværelse betragtes sædvanlig ikke
som Forfalskning, skønt de ikke have samme Værdi som
virkelig Sæbe. Den ret almindelig benyttede Tilsætning
af Kartoffelmel, navnlig til bløde Sæber, maa derimod
ubetinget betegnes som en Forfalskning, da dette Stof
er absolut værdiløst for Sæbens Vaskeævne.
En Undersøgelse af Sæbe gaar altid ud paa at kon-
statere, om der findes Fyldstoffer og da, af hvilken Art
disse ere, at undersøge om der findes frit eller kulsurt
Kali eller Natron, at bestemme Mængden af det virke-
lig værdifulde Stof, næmlig Fedtsyre, og Mængden af
Vand, af hvilket der altid maa findes noget, for at
Sæben let og hurtigt skal kunne opløse sig. Ved Hen-
liggen mister selv den stærkest slebne Sæbe det meste
af sit Vand ved Fordampning.
Sæbens Virkning ved dens Anvendelse beror paa,
at Fedtstoffer og Olier, ogsaa Mineralolier med Sæbe-
opløsninger danner en Emulsion, d. v. s. holdes opstem-
mede deri i fint fordelt Tilstand uden at opløse sig.
Ved at behandle en Genstand med Sæbeopløsning, faar
man saaledes det derpaa siddende Fedt fjernet og der-
med det til Fedtet klæbende Snavs. Andre Væsker,
der have den Egenskab at emulgere Fedtstoffer, kunne
derfor paa lignende Maade anvendes til Vaskning, f. Eks
Oksegalde og til en vis Grad Soda- og Potaskeopløsning.
Af samme Grund kan ogsaa et Udtræk af Quillaja-
bark (T. Seifenrinde, Fr. Ecorce de Quillaye, E. Quillajabark)
anvendes til Vask, og skønt dette Stof slet intet har
med Fedtstofferne at gøre, skal det dog paa Grund af
sin Anvendelse omtales her. Det udgør den indre Bark
af et i Chile og Peru voksende Træ og kommer i Han-
delen i Form af store, hvide Plader med enkelte Rester
af den ydre, brune Bark. Barken har en slimet, krad-
sende Smag. Pulveret frembringer Ny sen og er giftigt.
Dets giftige og fedtemulserende Egenskaber skyldes et
Stof, Quillajasyre, der ogsaa betinger Barkens Brug i