ForsideBøgerVarekundskab : Udarbejde…ik Paa Kolonialhandlere

Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

Detailhandel Fødevarer

Forfatter: Karl Meyer

År: 1898

Forlag: Axel Andersens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 301

UDK: 66.38

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
165 Fedtstof, over fedtede Sæber, men saadanne Sæber maa ikke blive saa gamle, at dette overskydende Fedt bliver harskt. Til billigere Sæber er, som nævnt, en Tilsætning af Harpikssæbe og Vandglas almindelig, og disse s. k. Fyldstoffers Tilstedeværelse betragtes sædvanlig ikke som Forfalskning, skønt de ikke have samme Værdi som virkelig Sæbe. Den ret almindelig benyttede Tilsætning af Kartoffelmel, navnlig til bløde Sæber, maa derimod ubetinget betegnes som en Forfalskning, da dette Stof er absolut værdiløst for Sæbens Vaskeævne. En Undersøgelse af Sæbe gaar altid ud paa at kon- statere, om der findes Fyldstoffer og da, af hvilken Art disse ere, at undersøge om der findes frit eller kulsurt Kali eller Natron, at bestemme Mængden af det virke- lig værdifulde Stof, næmlig Fedtsyre, og Mængden af Vand, af hvilket der altid maa findes noget, for at Sæben let og hurtigt skal kunne opløse sig. Ved Hen- liggen mister selv den stærkest slebne Sæbe det meste af sit Vand ved Fordampning. Sæbens Virkning ved dens Anvendelse beror paa, at Fedtstoffer og Olier, ogsaa Mineralolier med Sæbe- opløsninger danner en Emulsion, d. v. s. holdes opstem- mede deri i fint fordelt Tilstand uden at opløse sig. Ved at behandle en Genstand med Sæbeopløsning, faar man saaledes det derpaa siddende Fedt fjernet og der- med det til Fedtet klæbende Snavs. Andre Væsker, der have den Egenskab at emulgere Fedtstoffer, kunne derfor paa lignende Maade anvendes til Vaskning, f. Eks Oksegalde og til en vis Grad Soda- og Potaskeopløsning. Af samme Grund kan ogsaa et Udtræk af Quillaja- bark (T. Seifenrinde, Fr. Ecorce de Quillaye, E. Quillajabark) anvendes til Vask, og skønt dette Stof slet intet har med Fedtstofferne at gøre, skal det dog paa Grund af sin Anvendelse omtales her. Det udgør den indre Bark af et i Chile og Peru voksende Træ og kommer i Han- delen i Form af store, hvide Plader med enkelte Rester af den ydre, brune Bark. Barken har en slimet, krad- sende Smag. Pulveret frembringer Ny sen og er giftigt. Dets giftige og fedtemulserende Egenskaber skyldes et Stof, Quillajasyre, der ogsaa betinger Barkens Brug i