Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

171 ved Om- eller Aftapning maa Lys kun bruges i Lygte, der skal ophænges mindst 2 Alen fra Beholderne. Se iøvrig nærmere ndnf. De Dele af den raa Petroleum, der koge over 300° C., benyttes til Smøreolier, og de sidste Rester herfra bruges under Navn af Masut til Vognsmørelse o.l. XV. Syrer. Angaaende Syrernes almindelige Egenskaber se S. 10, idet her skal tilføjes, at man betegner Syrernes Egenskab, at farve blaa Plantestoffer røde, ved at sige, at de reagere surt, medens de opløselige Basers Egenskab, at farve røde Plantestoffer blaa, udtrykkes ved, at de reagere alkalisk. Uorganiske Syrer. Svovlsyre (Lat. Acidum sulphuricum, T. Schwefelsdure, Fr. Acide sulphurique, E. Sulfuric acid) bestaar af Svovl, Ilt og Brint. Det er den i industriel Henseende vigtigste Syre, idet den er billig at fremstille og er den stærkeste af alle Syrer. Naar man brænder Svovl i Luften, udvikler der sig som bekendt en Luftart med en stærkt stikkende Lugt og med en ejendommelig „svovlet“ Smag, der kaldes Svovlsyrling. Denne bestaar af Svovl og Ilt og kan paa forskellig Maade bringes til at forbinde sig med mere Ilt og med Vand, hvorved den gaar over til Svovlsyre. Heraf benytter man sig ved den fabrik- mæssige Fremstilling af Syren, idet man dog som Regel istedetfor at brænde Svovl gløder det i Naturen fore- kommende Mineral, Svovlkis, der bestaar af Svovl og Jærn, og som herved omdannes til Svovlsyrling, der gaar bort i Luftform, og Jærnilte, der bliver tilbage. Den paa en af disse Maader fremstillede Svovlsyrling ledes sammen med Luft ind i store Blykamre, i hvilke der samtidig indledes Vanddampe og Dampe af Salpeter- syre, der afgive Ilt til Svovlsyrlingen, igen selv optage